Storbyer i Europa har ofte set øde ud i de seneste halvandet år. I hvert fald, når man kiggede efter turister. Resultat – tomme hotelværelser, cafeer og attraktioner.
Meget kunne tyde på, at den kedelige tilstand er ved at vende. I hvert fald oplever Spies et decideret boom i salget af storby-ferier.
Efterspørgslen er faktisk så stor i øjeblikket, at salget af storby-rejser hos Danmarks største rejse-arrangør ligger 29 procent over samme tidsrum i 2019. Altså før Corona.
London plejer at ligge klart øverst som danskernes favorit til storby-ferier, men på grund af Englands langvarige Corona problemer er London nu rutsjet ned på en fjerdeplads.
Ny storby destination nummer ét er nu Rom, der er gået frem med hele 87 procent i antal bestillinger. Også Barcelona og Paris har overhalet London.
Nedgange i bookinger kan Spies til gengæld registrere til Prag og London. Sidstnævnte ventes dog at tage et stærkt comeback, når England på et tidspunkt lemper sine indrejse-restriktioner.
Her er Spies’ aktuelle Top-5 hitliste over danskernes mest populære storby-destinationer her i efteråret:
- Rom
- Paris
- Barcelona
- London
- Prag
(Indledningsfoto fra Rom til artiklen: Spies)
Skriv et svar