Som første store flyselskab har Emirates rullet IATA organisationens Travel Pass ud på samtlige sine ruter og afgange.
IATA er flyselskabernes fælles branche-organisationen, og dets digitale rejsepas er kompatibelt med EU’s Corona pas og dermed også den internationale version af den danske app.
Emirates begyndte at prøveflyve IATA’s Travel Pass i april på udvalgte ruter, der starter og slutter i Dubai. I juni blev passet indført på 12 af Emirates ruter og nu altså snart på alle.
Passer fungerer allerede nu på Emirates ruter til og fra København som en af selskabets 50 vigtigste destinationer. Den komplette udrulning skal være på plads på alle Emirates 120 lufthavne i løbet af oktober.
IATAs Travel Pass giver brugerne adgang til at finde alle præcise informationer og deres aktuelle rejse-, test- og vaccinekrav.
Via app’en kan man finde de nærmeste certificerede Corona testcentre i forhold til ens afgangs-lufthavn.
App’en gør det enkelt at håndtere rejsedokumenter digitalt: Fra modtagelse af testresultater og vaccine certifikater til bekvemt og sikkert at kunne dele helbreds-informationerne med flyselskaber og myndigheder.
Over 1.500 COVID-19 testlaboratorier er for tiden tilsluttet IATA Travel Pass-appen, og flere tilføjes løbende.
EU-borgere og dermed danskere kan registrere deres vaccine-certifikat i appen. Yderlige rejse-relaterede informationer vil blive linket eller uploadet direkte i app’en.
Ud over Emirates enten tester eller bruger omkring 50 andre flyselskaber verden over IATAs Travel Pass app.
Interesseredw kan downloade app’en via Apples Appo Store til iPhone eller Googles Play butik til Android. Detaljerede oplysninger om alle funktioner fås via dette link….
(Indledningsfoto til artiklen: Emirates)
Skriv et svar