I fredags meddelte Norge og Sverige, at de fra den 1. oktober åbner for rejser til udlandet. Ikke kun til nabolandene og EU, men til hele verden.
Danmark derimod hinker bagefter med sin konservative holdning. Kun få lande uden for EU har ikke fortsat en orange status i Udenrigsministeriets rejsevejledninger. Det betyder, at alle rejser til de pågældende lande frarådes, medmindre man er fuldt vaccineret.
Det er de fleste danskere i dag, så de behøver ikke nødvendigvis holde sig til Udenrigsministeriets vejledninger. På den anden side skal netop den slags regelsæt ligge tæt på virkelighedens verden, så de ikke forvirrer de rejsende og dem, der sender dem afsted – rejsebureauerne..
Det understreger to af den danske rejsebranches topfolk – adm. direktør Lars Thykier fra Danmarks Rejsebureau Forening (DRF) og direktør Henrik Specht fra Rejsearrangører i Danmark (RiD) i en fælles udtalelse i dag.
De opfordrer regeringen til at følge Sveriges og Norges eksempel – og det skal ske nu!
Rejsevejledningerne er et stærkt rådgivnings-værktøj, som alle relevante aktører, herunder de rejsende selv, rejsebureauer og forsikringsselskaber tillægger stor betydning og ”retter ind efter”, understreger de to direktører.
Uheldigvis fremgår det ikke tydeligt af vejledningerne, at de orange regler ikke gælder for vaccinerede og tidlige Corona smittede. Dette på trods af at 85% af danskerne over 12 år nu er færdigvaccinerede.
Hvis Danmark ikke vil følge vores nabolande og åbne op for rejser til hele verden, skal de danske rejsevejledninger ændres hurtigt muligt. De skal så at sige ”vendes om”, så de viser de gældende regler for vaccinerede – ikke for et lille mindretal af danskere uden Corona stik.
I praks vil det betyde, at langt de fleste lande vil få en grøn status som lav-risiko-område, og den alarmerende orange kulør forsvinder næsten helt.
Rejsevejledninger for ikke-vaccinerede kunne i stedet med fordel fremgå at en separat del af regelsættet. Det ville være en fordel for alle….
(Indledningsfoto til artiklen: Jumpstory / DRF)
Skriv et svar