Danmarks største charterselskab – Spies – forbindes – oftest med familieferier, hvor både forældre og børn er med på rejse.
Siden 2007 har Spies imidlertid tilbudt pakkerejser til hoteller, hvor der er adgang forbudt for børn. De 14. i rækken af rene voksen-hoteller åbner til april næste år på Mallorcas nordkyst.
Spies kan nemlig mærke en klar stigning i efterspørgslen på overnatninger kun for voksne. 16 procent flere søgninger har Spies registreret i år i forhold til 2019 før Corona.
Interessant nok er det flest kvinder, der ønsker sig en børnefri ferie. Kvinder udgør således 55 procent af gæsterne på Spies’ Sunprime hoteller mod 45 procent mænd.
Desuden oplever Spies en stigning af unge under 30 år, der lejer sig ind på de rent voksne Sunprime hoteller, hvor de fleste gæster dog fortsat er mellem 50 og 64 år.
Det nye Sunprime Pollensa Bay hotel på Mallorca vil bl.a. have fokus på spaoplevelser, fitness og lokalt produceret vegetarisk mad.
Hotellet eksisterer allerede, men bliver lige nu ombygget og moderniseret til sin nye og mere voksne status. Det har 161 værelser og suiter….
(Indledningsfoto til artiklen: Spies)
Skriv et svar