Efter fire års byggeri er Grønlands første luksushotel åbnet i Ilulissat – det tidligere Jacobshavn – på den vestlige side af verdens største ø.
Det er samtidig et goddag til den første internationale hotelkæde i Grønland, idet hotellet er blevet medlem af Best Western Plus.
Det nye hotel ligger med en smuk udsigt over Ilulissat Isfjord. Det drives af en lokal investorgruppe bestående af Tommy og Frank Bagger samt Jens Kristian Friis-Salling.
Ilulissat er en af Grønlands mest besøgte turist-destinationer. Siden Ilulissat Isfjord kom med på UNESCOs verdensarv-liste i 2004, er antallet af turister øget kraftigt..
Hotel Ilulissat har 78 moderne indrettede værelser i fem forskellige kategorier – standard, superior, familierum, executive og suiter. Hotellet har desuden moderne møde- og konference-faciliteter.
I toppen af hotellet ligger en restaurant med en fantastisk udsigt. Heroppe ligger også en tagterrasse, hvor man om vinteren kan kigge på nordlyset.
Gæster på hotellet kan købe turpakker med bl.a. isbjergs- og hval-safari. Derudover er der mulighed for skiløb, cykelstier, gletsjer-klatring og dykning samt kørsel med hundeslæde og snescootere….
(Indledningsfoto til artiklen: BWH Hotel Group)
Skriv et svar