I de kommende dage bliver der igen travlt i de danske lufthavne forud for skolernes efterårs-ferie i uge 42.
Titusinder af danskere vil nemlig holde ferien i udlandet – de fleste formentlig sydpå ved Middelhavet eller på Gran Canaria.
De må dog pakke lidt ekstra tålmodighed sammen med solcremen. På grund af Corona reglerne i mange lande kan det nemlig tage længere tid at komme igennem lufthavnene. Kødannelser er helt almindelige.
Det gælder også i Billund, der har Danmarks næststørste lufthavn. Her han man derfor lavet et sæt gode råd, som alle bør tjekke, inden de tager på efterårs-ferie. Ikke kun dem, der rejser fra lufthavnen i LEGO-byen.
Lufthavnen opfordrer bl.a. sine rejsende til at komme i rigtig god tid. Mindst to til 2,5 timer før afgang. Sørg samtidig for at have alle papirer og digitale dokumenter på plads hjemmefra.
I Billund har man haft gang i en forbedring af Security området. Den skal være færdig inden efterårs-ferien, men det er ikke sikkert, at alle medarbejdere kan nå at blive trænet optimalt i de nye systemer.
For mange danskere er det stadig længe siden, at de sidst var ude at rejse. Derfor er det en god idé, at man nu også har fået alle ting med – lige fra de rødbede-farvede pas, ekstra mundbind og Corona-pas på mobilen til PLF-formularer og check-in hjemmefra.
PLF-beviset – Passenger Locator Formular – kræver flere lande for at kunne checke, hvor turister befinder sig af hensyn til Corona smittet. Nogle destinationer forlanger også, at man skal have fuld vaccination for at slippe ind.
”Forberedelse hjemmefra er med til at få det hele til at glide mere smidigt. Den gør rejsen igennem lufthavnen lettere for alle. Sørg derfor for at være opdateret på, hvad destinationen og flyselskabet kræver af Corona-dokumentation – og hav det klar, før du skal bruge det i lufthavnen,” forklarer adm. direktør Jan Hessellund fra Billund Lufthavn.
Han tilføjer, at mange mennesker ikke har været opmærksomme på, at deres rejseplads udløb under Corona nedlukningen, De havde jo ikke passet fremme i halvandet år. Husk at tjekke det, inden I tager hjemmefra….
(Indledningsfoto til artiklen: Billund Lufthavn)
Skriv et svar