Den dansk-ejede feriebolig-portal Spain-Holiday er blevet solgt til den tyske rejse-tech-virksomhed Holidu, hvis online søgemaskine er aktiv på 21 markeder – inklusive Danmark.
Holidu har danskeren Rasmus Porsgaard som med-grundlægger. Målet er at gøre søgning og booking af ferieboliger så enkelt som mulig.
Spain-Holiday.com, der i Danmark er kendt som www.feriebolig-spanien.dk, blev grundlagt i Malaga i 2002.
Den er i dag en populær portal hos danskere, der rejser på ferie i Spanien – og for dem, som gerne vil leje deres bolig ud dernede. Portalen har 13 hjemmesider og over 20 millioner besøgende om året.
Portalen blev i sin tid grundlagt af Claus Sørensen og siden ledet af Jannich Friis Petersen. Blandt sælgerne er den danske investor Jan Dal Lehrmann, som mange vil kende fra ”Løvens Hule på tv.
Med den nye overtagelse vil feriebolig-udlejere på Spain-Holiday få større synlighed via markedsføring på alle større booking-portaler. Holidu har samtidig en effektiv administration med central styring af betalinger.
Holidu-gruppen med hovedkontor i München har kørt rentabelt siden maj 2020 og har kunnet fortsætte sin vækst, mens de fleste andre stod stille under Corona pandemien.
Koncernen beskæftiger over 300 mennesker fordelt på 13 lokationer verden over….
(Indledningsfoto til artiklen: Holidu)
Skriv et svar