Grækenland er det bedste ferieland i Europa. British Airways er Europas bedste flyselskab, og Zürich har den bedste lufthavn i dette hjørne af verden.
Det er blot tre af mange World Travel Awards 2021, der blev uddelt i går. Her blev Scandic Palace Hotel på Rådhuspladsen også kåret som Danmarks bedste hotel for forretningsfolk.
World Travel Awards blev stiftet i 1993 for at præmiere og skabe opmærksomhed på de bedste i stort set alle dele af rejse- og turist-erhvervet.
Der bliver uddelt utallige priser på både verdensplan, regionalt i f.eks. Europa og helt ned i de enkelte lande. Med andre ord er der mange, som kan smykke sig med den eftertragtede titel.
Mange tusinde har også været med til at vurdere de nominerede. Dommene kommer fra en blanding af professionelle branchefolk og almindelige gæster.
Her er et udvalg af de bedste fra Europa i 2021:
- Moskva er bedste storby-destination.
- Portugal har de bedste badestrande.
- Azorerne er den førende destination i adventure turisme.
- British Airways er som nævnt Europas bedste flyselskab i år, men scorede også førstepladsen i kategorien bedste i First Class.
- Air France har til gengæld den bedste Business Class.
- Mens Lufthansa tog titlen i bedste Economy Class.
- Bedste lavpris flyselskab er spanske Volotea.
- Ciran Palace Kempinski i Istanbul er Europas bedste hotel.
- Hotel Sanders i København er tilsvarende Danmarks bedste.
- Italiens medicinske ressort Palazzo Fiuggi er årets newcomer i hotel-sektoren.
- Forte Village på Sardinien scorede titlen som bedste ferie ressort.
- Mens One&Only Portonovi i Montenegro er det bedste nye ressort.
- Irland har Europas bedste møde- og konference-sted med sit Convention Centre i Dublin.
- Det bedste grønne hotel i Europa er Naturhotel Leitlhof i Italien.
- Og det bedste bæredygtige ferie-ressort ligger også i Italien – nemlig Valle Dell Erica Thalasso.
- Endelig er Dubrovnik i Kroatien kåret som Europas bedste krydstogt destination.
- Mens Norwegian Cruise Line scorede titlen som bedste krydstogt-rederi.
- Til sidst skal lige nævnes, at danske DFDS hentede titlen som Europas bedste færge-rederi.
(Indledningsfoto til artiklen: Cedarjet201 / Pixabay)
Skriv et svar