Ældre brugere er populære på Airbnb, hvor 90 procent af værterne med fem-stjernede anmeldelser og hele 30 procent af Super-værterne er 60 år eller derover.
Det er bemærkelsesværdigt, fordi den ældre del af befolkningen kun udgør 15 procent af online platformens samlede brugere.
Samme mønster tegner sig i Danmark, hvor én ud af 10 værter er over 60 år – og der er rift om dem.
De ældre er glade for den digitale platform, som åbner op for at deltage i nye fællesskaber, giver rejsemuligheder og repræsenterer en ikke ubetydelig økonomisk gevinst.
Det pekuniære er der flere, som har gavn af herhjemme:
I perioden fra den 1. september 2020 til den 31. august 2021 har danske brugere på 60+ sammenlagt tjent mere end 100 millioner kroner på at udleje deres boliger via Airbnb. Det giver i snit lidt over 17.500 kroner pr. seniorvært.
Én af de ældre danskere, som har stor glæde af at udleje sin bolig og i dag fungerer som Community Leader på Airbnb, er Else på 73 fra Aarhus.
“Som vært på Airbnb har jeg mødt en masse interessante mennesker fra hele verden – alle i forskellige aldre – hvilket har givet mig et nyt perspektiv på livet. Jeg har også fået nye venner og har haft fornøjelsen af at byde gæster velkommen, som igen og igen vender tilbage til mit hjem,” fortæller hun.
Nu, hvor de ældre igen kan komme ud at rejse, kunne man godt tro, at de ville ud i den den store verden. Ifølge Airbnb ligger danske seniorers favorit-destinationerne dog ganske tæt på:
- København
- Aarhus
- Skagen
- Svendborg
- Aalborg
- Odense
- Sønderborg
- Samsø
- Ebeltoft
- Silkeborg
Potentielle værter i Danmark kan lære mere om, hvor meget de kan tjene ved at dele deres bolig på Airbnb, gennem online værktøjet What’s My Place Worth….
(Indledningsfoto til artiklen: Airbnb)
Skriv et svar