Det er ikke kun flyselskaberne, der er under pres fra klima-aktivister og politikere, som ønsker en mindre forurenende kollektiv trafik.
Rejsebureauer og -arrangører – det er charterselskaberne – kan mærke stigende krav fra kunderne. De vil bo mere miljø-rigtigt i deres ferier og spise grønt.
For ikke mange år siden blev vegetarer – og slet ikke at snakke om veganere – betragtet som en lille fanatisk klikke, der ikke ville røre animalsk kød.
I dag er nærmest mainstream. Bare tag et kig på supermarkedernes hylder og kølediske, hvor økologi og vegansk præger mere og mere.
Derfor synes jeg, at det kunne være relevant at vise et vegant verdenskort her på ”Trends & Travel”. Ganske enkelt en oversigt over de storbyer, som har flest vegane restauranter.
Det er jo godt at vide, når man nu kan rejse til rigtigt mange lande igen, når man er fuldt vaccineret mod Corona.
Hitlisten over de mest vegane byer at besøge er lavet af websiden The Vegan World. Den er udregnet ud fra antallet af vegane restauranter pr. 100.000 indbyggere.
Asiatiske turistmål dominerer den grønne restaurant-liste. Så er det bare godt, at danskere igen kan rejse frit til Thailand med Chiang Mai og Phuket her fra den 1. november. Bali er også på vej, men en dato for åbning for danskere er endnu ikke offentliggjort.
To europæiske byer har kæmpet sig op på den vegane top. Det er Lissabon i Portugal og Brighton i England. I USA er det Portland i Oregon og Salt Lake City i Utah.
Vegan Word er i øvrigt ikke de eneste, der laver ranglister over mørke-grønne destinationer, men denne liste er klart den nyeste med sine informationer indsamlet i januar 2001.
For to år siden lavede rejseportalen TripAdvisor en lignende oversigt. Dengang var den irske hovedstad nummer ét foran Phuket og Amsterdam….
(Indledningsfoto til artiklen: Anna Pelzer / Unsplash)
Skriv et svar