Normalt åbner sommer-sæsonen langs Middelhavet i april eller maj, men det er ikke tidligt nok for Grækenland.
Her vil man næste år lokke turisterne til allerede fra marts. Det er blot op til, om f.eks. de danske og andre nordiske rejsebureauer eller charter-selskaber er med på ideen.
Ideen er lanceret af Grækenlands turist-minister Vasilis Kikilias, fortæller det norske rejse-medie ”Flysmart.no.”
Han mener, det er den eneste rigtige måde at forlænge ferie-sæsonen med et par måneder for at hente nogle af de penge hjem, som blev tabt under Corona pandemien. I øjeblikket går grækernes højsæson fra maj til oktober.
I virkeligheden ser Kikilias muligheder i at holde Grækenland åbent for turister året rundt. Vejret er jo generelt varmere end i Nordeuropa, selvom man fra tid til anden har set vinter-billeder med is og sne på den græske halvø. De populære ferie-øer ude i Middelhavet er dog aldrig ramt af den slags.
Grækenland har faktisk allerede mange turister på andre tidspunkter af året end sommer. De er dog entusiaster, der godt kan leve med, at mange hoteller, restauranter og turist-attraktioner er lukket. Charter-selskaberne har heller ikke det store udvalg af rejser.
Ministeren vurderer, at det kun er et spørgsmål om at få sat en markedsføring i gang og, at det nok ikke bliver svært at få den græske turist-branche, flyselskaber og de nordeuropæiske rejse-arrangører med på ideen.
Oplagte destinationer til vinter-ferier kunne være Kreta, Rhodos, Korfu, Kefalolia og Zakynthos, der har et lunt klima på den årstid. Dertil kommer eventuelt storby-ferier i Athen eller Thessaloniki….
(Indledningsfoto til artiklen: Nina Uhlikova / Pexels)
Skriv et svar