Man skulle tro, at topcheferne hos det delvist dansk-ejede flyselskab SAS havde rigeligt at se til. En elendig økonomi. Kunder, der vender for langsomt tilbage – og øget priskonkurrence i luften.
Nu kunne de se ud, som om SAS har fået nok en udfordring, der kommer på et meget uheldigt tidspunkt. Straks I det nye år vil SAS nemlig dele sig op i tre flyselskaber – SAS, SAS Connect og SAS…..
Ifølge en ny analyse har ni ud af ti kabine-ansatte – det er stewardesser, stewarder og pursere – mistet troen på SAS’ topledelse. Dermed formentlig også for en fremtid for deres arbejdsplads.
De opsigtsvækkende analyse-tal blev offentliggjort i dag af den store nyhedstjeneste Bloomberg. De stammer fra i det svenske radio-program ”Ekot”, hvor 94 procent af det flyvende persone oplyste, at de ikke (længere) troede på SAS’ nuværende forretnings-model.
I forbindelse med SAS’ seneste regnskabs-meddelelse i går fremhævede topchef Anko van der Werff nok engang, at selskabet er nødt til at skære ned på sine udgifter. Det gøres bedst ved at bygge en mere fleksibel organisation.
SAS har planer om at åbne det nye lavpris-selskab SAS Connect, der fra starten af næste år skal gå i direkte konkurrence med Ryanair, easyJet, Norwegian og Wizz Air.
SAS Connect får base I København, hvor ”store” SAS har hjemmebane i Stockholm. Connect ventes at få ni Airbus A320neo maskiner til sin flåde.
Nyt er også datterselskabet SAS Link, der skal servicere mindre travle ruter. SAS Link skal formentlig flyve med relativt små Embraer E195 eller Airbus A220 maskiner.
Lønningerne i Connect og Link bliver lavere end i det gamle SAS. Bl.a. ventes piloter og kabine-personale at blive sæson-ansat, som man også ser det i flere andre lavpris-selskaber….
(Indledningsfoto til artiklen: Mads Guldager / SAS)
Skriv et svar