Selvfølgelig har ski noget med Hawaii at gøre. Når man taler om vandski eller surfing på store varme bølger, der pisker ind mod land.
Men nej. Denne artikel drejer sig om vintersport og de normalt solbeskinnede ferieøer midt ude i Stillehavet.
Et dramatisk vejrskifte har nemlig gjort, at Hawaii i disse dage oplever snestorm og op til en halv meter sne på veje og gader.
Det er især Hawaiis største ø – Big Island hedder den – som er ramt at de vinterlige forhold. Her ligger sneen tæt på øens bjerge og højere beliggende områder, mens sandstrandene længere nede vil opleve stærke regnskyl i denne uge. De kan skabe oversvømmelser og mudderskred.
Til gengæld kan man stå på ski, som var det i Alperne, på Hawaii øens bakker over 3.000 meter. De to vulkaner Mauna Loa og Mauna Kea er ligefrem blevet hot spots for ski-entusiaster, fortæller ”Wall Street Journal..”
Hawaii er i øvrigt langt fra den eneste delstat i USA, som kan forvente snestorme i denne uge. Ifølge ”National Weather Service” vil store dele af det amerikanske fastland få snefald. Også de mere traditionelle skisport-destinationer som Colorado.
Hawaii selv lettede på sine Corona restriktioner i den forløbne uge:
Amerikanske besøgende kan nu igen besøge barer, restauranter osv, hvis de er fuldt vaccinerede eller har en frisk PCR test i lommen. De skal ikke som tidligere gå i karantæne, når de lander på Hawaii….
(Indledningsfoto til artiklen: Maarten Duineveld / Unsplash)
Skriv et svar