Det bliver dyrere at rejse med fly i fremtiden.
Forklaringen er først og fremmest EU’s krav om, at flyselskaberne skal købe en årlig CO₂ kvote for at kompensere for deres maskiners forurening af luften.
Ifølge det danske flyselskab DAT er priserne på disse såkaldte EU ETS kvoter vokset eksplosivt i det seneste år. I dag udgør afgifterne tæt på 50 procent af brændstof-prisen.
Eftersom prisstigningerne ser ud til at fortsætte, er der kun én vej for flyselskaberne at redde deres skind: Billetpriserne bliver dyrere.
DAT’s administrerende direktør Jesper Rundholm konstaterer tilfreds, af den danske regerings netop præsenterede finanslov for 2022 ikke indeholder særlig afgifter på flyrejser. Dem har man ellers set i mange andre lande.
”Vi har sett en voldsom stigning i prisen på påtvungne CO₂ afgifter. I 2017 kostede de fem til seks euro pr. ton brændstof. I disse dage koster kvoterne tæt på 90 euro. Det er en 18-dobling i pris på fire år. Inden længe koster de nok 200 euro,” forklarer Jens Rungholm.
Flyselskabs-direktøren erkender, at kvote-afgifterne gavner klima-kampen, fordi de er direkte forbundne med flyenes aktuelle udledning af CO₂. En passagerskat, som er indført i flere lande, rammer slet ikke lige så præcist.
Jesper Rungsted fortæller også, at kvoterne allerede i dag udgør 185 euro pr. pakkerejse på en typisk charterflyvning fra Danmark til Middelhavet.
Hvis kvote-prisen stiger til 200 euro pr. tons brændstof, vil den stå for 10 procent af rejsens pris eller ca. 500 kroner pr. passager.
Tilsvarende på en indenrigs flyrejse. På DAT’s populære flyrute mellem Aalborg og København udleder et ATR-72-600 turbo-prop fly lidt over 1.400 kilo CO₂. På samme rejse vil en større Boeing 737-800 belaste med knap 4.800 kilo.
(Indledningsfoto til artiklen: Extrabrandt / Pixabay)
Skriv et svar