Island har mange turist-attraktioner, men den mest berømte er nok den blå lagune, hvor man kan bade året rundt i vulkan-opvarmet vand.
Nu kunne det se ud, som om lagunen får en ny konkurrent. I slutningen af februar eller begyndelsen af marts åbner nemlig den nye Forest Lagoon i det nordlige Island mellem byerne Akureyri og Husavik.
Her kan driftige islændere bygget en udendørs luksus-spa oven på en varm geotermisk kilde, der blev opdaget så sent som i 2024.
Da var man i gang med at bygge den 7,4 kilometer lange Vaðlaheiðigöng tunnel, og den varme kilde var alt andet end velkommen som hindring for det trafikale projekt.
Heldigvis vandt idemagerne over vejbyggerne, så Island får en ny attraktion, der kan lokke flere turister op til de øens nordlige egne. Den berømte blå lagune ligger længere sydpå – tæt på hovedstaden Reykjavik.
orest Lagoon er det internationale navn for den nye helårs badeanstalt, der hedder Skógarböð Geothermal Spa på islandsk.
Den henter sit naturligt varme vand fra Vaðlaheiði bjerget oven for og blander det med duftene fra Vaðlaskógur skovens birke- og pinje-træer. De badende har desuden en flot udsigt over Eyja fjorden og byen Akureyri.
Den nye ”lagune” udstyres med to store bade-bassiner. Det store er på 530 kvadratmeter – det mindre på godt 50 kvm. Sidstnævnte har det varmeste vand. Dertil kommer en pool med koldt vand, to barer anbragt i vandet, en sauna, en restaurant og omklædnings-faciliteter til 200 mennesker.
Priserne begynder ved 5.800 islandske kroner pr. person – det er ca. 330 danske. Man kan også købe pakker for to inklusive to drinks….
(Indledningsfoto til artiklen: Forest Lagoon)
Skriv et svar