Mens de fleste flyselskaber og flyfabrikanter har travlt med at få passagerfly, der forurener meget mindre end de nuværende, fortsætter andre med at satse på helt andre ting.
Siden den legendariske Concorde har vi ikke kunne rejse hurtigt. I dag tager det f.eks. stadig seks-syv timer at flyve over Atlanten fra Europa til USA og vice versa.
Flere amerikanske fabrikanter pusler med supersoniske passagerfly. Det gælder f.eks. NASA og Boom, men de kunne sagtens få stærk konkurrence fra Kina.
Her bygger man ikke kun på livet løs på egne konkurrenter til Airbus’ og Boeings mest populære flymodeller.
I det kinesiske selskab Space Transportation – alias Beijing Lingkong Tianxing Technology Co – har man et passagerfly på vej, der kan flytte sig med 4.800 kilometer i timen (2.671 mil). Det vil sige, at man kan rejse mellem New York og London på godt en time.
Når man besøger selskabets kinesiske hjemmeside, bliver man mødt med en animeret video. Den viser en slags raket med delta-vinger på.
Man ser også, at passagererne kan gå ind og ud ad maskinen ligesom i et traditionelt rutefly. Ikke noget med at kravle i rumdragter.
Raketten letter lodret og kaster sine raketmotorer af, når den når en bestemt højde og hastighed. Derefter glider det kinesiske superfly nærmest i en bue gennem den ydre atmosfære til sin destination.
Ambitionerne I Beijing er store: De første tests på jorden af det nye fly skal foregå i 2023 med det første fjernstyrede flyvetur i 2024. Første flyvning med piloter ombord er planlagt til 2025. I rute og drift vil raketflyet dog næppe komme før efter 2030.
Space Transportation forestiller sig også, at flyet vil kunne blande sig i det øjeblikkelige kapløb om rumturisme, der udkæmpes mellem Richard Bransons Virgin Galactic. Elon Musks SpaceX og Jeff Bezos’ Blue Origin.
To af disse milliardær-ejede selskaber har allerede sendt de første rumturister på korte svipture op i 100 kilometers højde over jordoverfladen.
Den mest omtalte af disse rejser foregik i oktober, da Amazon-grundlægger Bezos inviterede skuespilleren William Shatner med på det andet togt i sin Blue Origin raket.
Shattner er manden bag den legendariske Captain James T. Kirk figur i tv-serien ”Star Trek”. I filmene kom han aldrig højere op end et par meter i optage-studiernes kulisser.
Ifølge det kinesiske medie ”Yicheng Times” er Space Transportation ikke det eneste selskab med kommercielle ambitioner i rumturisme og superfly.
CAS Space er en kinesisk konkurrent, der vil sende passagerfly op, der er hurtigere end nuværende airlinere – og som bevæger sig i en område lavere end raketter med satellit-transport.
Også australierne vil være med I det højtflyvende kapløb: For nylig præsenterede Hypersonix Launch Systems i Sydney planer om det hypersoniske rumfly Delta Velos, som skal kunne nå op på 12 gange lydens hastighed….
(Indledningsfoto til artiklen: Space Transportation)
Skriv et svar