150.000 charter-rejsende fra Apollo skal her til sommer flyve med SAS til deres feriemål. Det er resultatet af, at det skandinaviske flyselskab har underskrevet en ny aftale om samarbejde med Danmarks næst-største rejse-arrangør.
Kontrakten har en værdi af en milliard svenske kroner og dækker både Danmark, Sverige og Norge. SAS skal flyve Apollo-kunder fra knap 20 lufthavne til 30 destinationer omkring Middelhavet – heriblandt Grækenland, Tyrkiet, Cypern, Kroatien og Albanien.
Den nye kontrakt er del af en tre-årig aftale mellem SAS og Apollo. Den er SAS’s største med en charter-operatør og har en samlet værdi på 3,4 milliarder svenske kroner.
SAS fortsætter med at fokusere på nye brændstof-effektive fly, der også passer fint til Apollos ambitioner om at blive en mere grøn og klimarigtig ferie-udbyder. De fleste af charter-flyvningerne vil blive foretaget med SAS’ nye Airbus A320 maskiner.
SAS’ langsigtede mål er at reducere sit CO2 udslip med 25 procent frem til 2025….
(Indledningsfoto til artiklen: SAS)
Skriv et svar