Uden personale i sikkerheds-kontrollen må flyene ikke lette. Den situation oplever flyrejsende til og fra Tyskland i disse dage, efter at personale i lufthavnene er gået i strejke.
Arbejdsnedlæggelserne påvirker også flyruterne mellem Danmark og Tyskland, hvor bl.a. SAS har måttet aflyse flere afgange. Det samme er tilfældet med andre flyselskaber som f.eks. Lufthansa.
Strejken blandt det tyske sikkerheds-personale blev indledt i går mandag, hvor det dog kun gik ud over flere mindre lufthavne.
Her til morgen er strejken udvidet til Tysklands to største lufthavne i Frankfurt og München. Også andre lufthavne som f.eks. Hamborg, Stuttgart og Karlsruhe / Baden.Baden er påvirket. I Hamborg er 51 af 87 planlagte afgange streget.
Strejkerne er del af et slagsmål om nye overenskomster mellem fagforeningen Verdi og organisationen af tyske luftsikkerheds-virksomheder.
Frankfurt har rådet alle sine passagerer, der skulle flyve fra lufthavnen i dag, om at blive hjemme De skal ikke tage ud til lufthavnen.
For SAS er det allerede den anden strejke, som flyselskabet oplever på ganske kort tid. For nylig havde SAS selv ulovlige arbejdsnedlæggelser blandt sine ansatte i SAS Ground Handling i Københavns Lufthavn….
(Indledningsfoto til artiklen: Frankfurt Airport)
Skriv et svar