Sammen med Tyskland har Italien været et af de mest forsigtige lande i Europa til at droppe Corona restriktioner, krav om mundbind osv.
Mens tyskerne stadig diskuterer deres tilbagevenden til normale tilstande, og der sagtens kan være forskellige fra delstat til delstat syd for grænsen, har regeringen i Rom nu taget den store beslutning.
Fra den 31. marts udløber Italiens Corona undtagelses-tilstand og afskaffer samtidig langt de fleste restriktioner.
I praksis betyder det, at turister og forretningsfolk fra den 1. april slipper for at skulle vise 2G- eller 3G-certifikater i hoteller, butikker og offentlige transportmidler. Det vil sige beviser, at man har fuld vaccination, er helbredt efter Corona eller har en frisk test.
En måned senere – den 1. maj – dropper Italien så samtlige restriktioner og krav om Corona bevis. Det vil sige overalt i det italienske samfund.
Indtil da gælder 2G-pligten i alle indendørs rum med åben adgang som f.eks. restauranter, cafeer, barer, sportshaller, banegårde, museer og diskoteker. Udendørs er 2G derimod afskaffet.
Desuden fastholder Italien 3G reglen frem til den 1. maj i alle fly og fjerntog.
Karantæne-bestemmelserne falder også næsten bort fra den 1. april. Kun virus-inficerede skal fortsat holde sig insoleret.
Den italienske regering har taget beslutningen om at lempe reglerne, selvom landet – som mange andre – oplever en stigning i Corona tilfælde i øjeblikket. I går torsdag registrerede italienerne 80.000 nye infektioner og 128 døde.
Over 91 procent af italienere fra 13 år og opefter har fået mindst én Corona infektion….
(Indledningsfoto til artiklen: LunarSeaArt / Pixabay)
Skriv et svar