De årlige billeder fra Mallorca, Sunny Beach ved Sortehavet eller Miami i Florida taler ikke helet usandt. Mange turister hælder lige så meget sprut indenbords som badevand udvortes på kroppen i deres sommerferie.
Det bliver bekræftet af analyse-firmaet Statista. Her kan man afsløre, at briterne går meget oftere på værtshus i deres ferie end både amerikanere og tyskere.
Ifølge den nye undersøgelse svarer 41 procent af alle englændere på ferie, at de går flere gange på pub eller bar, mens de er ude at rejse. Hos amerikanere og tyskere er 29 procent.
Til gengæld kunne det se ud, som om feriegæsterne fra USA og Tyskland har mere kultur i livet. I hvert fald svarer 39 procent af tyskerne og 35 procent af amerikanerne, at de går på museum i deres ferie. Hos briterne var det kun hver tredje – 33 procent.
For alle tre nationaliteter er den mest populære aktivitet i ferien at gå på restaurant. Derefter følger sightseeing med 52 procent.
”Wellness” og gå på diskotek ligger til gengæld lavt på ranglisten, hvad der ikke passer helt i hak med, hvad danske charter-rejse-arrangører fortæller. De siger, at motion og kropslig forkælelse ligger højt i kurs….
(Indledningsfoto til artiklen: Olha Tatdot / Unsplash)
Skriv et svar