Efter flere år med Corona og en vinter, der pludselig er kommet tilbage i april, er danskerne mere end nogensinde klar til at rejse ud.
I fredags sendte SKAT så endnu flere danskeres tanker sydpå. Da modtog tre af fire danskere nemlig en meddelelse, om at de skulle have penge tilbage.
Det har man omgående kunnet mærke i den danske rejsebranche og ikke mindst hos Danmarks fjerde-største charter-rejse-bureau Bravo Tours.
Her blev salget af ferierejser i den forløbne weekend mere end fordoblet i forhold til normalt. Telefonerne glødede, og computerne med hjemmesiden på var under hård belastning:
” Helt generelt har vi haft drøntravlt. Ketchup-effekten efter COVID-19 kom for alvor fra januar, og danskernes feriebestillinger har været på højeste niveau lige siden. SKATs tilbagebetalinger i fredags satte bare ekstra skub i salget,” fortæller Peder Hornshøj. Han er adm. direktør i Bravo Tours.
Mange siger, at nu har de været i Danmark ”længe nok.” Corona tvang danskerne til at holde ferie i eget land, men næste gang vil de altså være sikre på både godt vejr, strand, pool og det gode ferieliv. Efter pengene fra SKAT er landet, har mange sikkert sagt: ”Skat – vi skal på ferie”.
”Vi kan mærke, at skatte-pengene bl.a. bliver brugt på lidt ekstra forkælelse. Vi køber et dyrere hotel eller et bedre værelse med hav-udsigt og egen pool. Mange køber også fuld-pension,” forklarer Peder Hornshøj.
Bravo Tours forventer at sende 130.000 danskere på charter-ferie i år….
(Indledningsfoto til artiklen: Christo Anestev / Pixabay)
Skriv et svar