Det er kun få dage siden, at USA’s øverste sundheds-myndighed CDC forlængede kravet om mundbind i fly, busser og tog indtil den 2. maj.
I går mandag erklærede så en dommer i delstatet Florida, at forlængelsen var ulovlig og, at CDC i det hele taget har fået for meget magt i USA.
Det umiddelbare resultat: Nu kan både amerikanere og turister i landet tage mundbindene af i offentlige transportmidler, på banegårde og i lufthavne.
Ifølge dommeren i Tampa, Florida, havde CDC ikke overholdt reglerne for den slags nationale foreskrifter. Derfor ophævede hun dem i første omgang og sendte proceduren tilbage i hovedet på de amerikanske sundheds-myndigheder.
En talsmand fra det Hvide Hus svarede i aftes, at ”vi undersøger dommen fra Florida nærmere og overvejer mulige skridt.”
Indtil en endelig afgørelse er faldet, anbefaler de amerikanske myndigheder dog, at folk beholder masker på i busser, tog og fly. Corona-smitten stiger nemlig i USA.
Præsident Joe Biden indførte maske-kravet i offentlige transportmidler kort efter sin tiltrædelse i januar 2001. Siden har det været et krav at have godkendte mundbind på i amerikanske passagerfly, på skibe og færger, i jernbanetog og undergrundsbaner, i busser, taxier og på banegårde, stoppesteder, lufthavne og i færge-terminaler.
De strikse amerikanske regler er blevet forlænget i flere omgange og senest indtil den 2. maj. Forlængelsen er stødt på stor modstand – også hos flyselskaberne….
(Indledningsfoto til artiklen: Chad Davies / Atlanta Airport / Wikipedia)
Skriv et svar