Statsminister Mette Frederiksen, kronprinsesse Mary og popstjernen Medina ville være ok rejse-ledsagere – formentlig af forskellige årsager. Allerhelst vil danskerne dog have skuespilleren Mads Mikkelsen med i bagagen på ferie.
Faktisk løber biograf-aktuelle Mikkelsen med næsten hver tiende rejse-invitation – 7,5 procent – når danskerne frit kan nævne, hvilken kendis de helst vil dele en paraply-drink og en aftentur på stranden under stjernerne med.
Det viser en ny undersøgelse, som Danmarks næststørste charter-rejseselskab Apollo Rejser har gennemført.
Det kom der mange forskellige bud på. Både politikere, musikere, skuespillere og fodboldspillere.
Mads Mikkelsen slog dem alle med flere længder, selvom de udvalgte omfattede absolutte berømtheder som vores statsminister, Dronning Margrethe, reality.tv stjernen Linse Kessler og fodbold-idolet Christian Eriksen.
“Den rigtige rejseledsager kan betyde meget for, om en ferie bliver vellykket eller ej. For mange skabes nemlig minder for livet på ferien. Dem vil man ikke dele med hvem som helst,”forklarer Glenn Bisgaard. Han er salgsdirektør i Apollo.
Den nye undersøgelse er foretaget i januar af Mantap Global AB på vegne af Apollo. 4.035 mennesker i Skandinavien – heraf de 1.000 fra Danmark – har svaret på spørgsmålene.
(Indledningsfoto til artiklen: Gage Skidmore / Wikimedia)
Skriv et svar