For første gang i to år advarer de amerikanske sundheds-myndigheder CDC nu ikke længere mod at rejse på krydstogt.
Nu hedder det bare, at det ”er op til den enkelte person at tage sine egne risiko vurderinger, når vedkommende vælger at tage på et krydstogt. Præcist som man skal gøre ved at rejseformer.”
Det er jo ikke ovenud glade ”kom ud og sejl” fra Centers for Disease Control and Prevention (CDC), der passer på sundheden i verdens største krydstogt-nation.
Mere begejstrede ord skal man nok ikke forvente fra et land, der er dybt splittet i behandlingen af Corona. Hvor en landsdommer kender regeringens påbud om maskepligt for ulovlig, hvorefter justitsministeriet appellerer dommen.
Dér ligger loven endnu, og ingen i USA ved, om de skal tage masken på eller ej – eller hvornår. I flyene har de taget dem af, men ikke i tog, busser, taxier og på færger.
CDC har hele tiden været på strammerkursen. Derfor kommer det som en overraskelse – og lettelse – at de nu er helt fremme med lempelser på krydstogter.
Beslutningen skete i onsdags, samtidig med at myndighederne slettede alt om sin klassifikation af mere eller mindre Corona-farlige rejselande.
Kan I huske, at sådan en opdeling havde vi også i Danmark indtil for nogle måneder siden, hvor lande enten var grønne, gule, orange eller røde?
Ifølge CDC er udbredelsen af Corona på krydstogtskibe faldet mærkbart på det seneste, efter at den fik en stigning i en periode lige efter, at skibene fik lov til at sejle igen efter over et års stop.
Myndighederne anbefaler nu alle, der stiger ombord på et krydstogtskib i USA – det kunne også være danske turister – at de er fuldt ”up-to-date” med deres Corona vaccinationer.
Hvis man lider af kroniske sygdomme, der er kritiske i forhold til Corona smitte, skal man tale med sin læge både inden og efter krydstogtet….
(Indledningsfoto til artiklen: Stephanie Klepacki / Unsplash)
Skriv et svar