(Opdateret) Helt som ventet har pinse-weekenden ført til en enorm storm på Vesteuropas flyforbindelser, der først lige er ved at vende tilbage til normal-tilstande efter Corona pandemien.
Således måtte hollandske KLM i går lørdag aflyse alle afgange til og fra sin hjemmebane i Amsterdams Schiphol lufthavn ”for at sikre, at situationen i lufthavnen for både passagerer og ansatte kan håndteres.”
I Schiphol er den ene start- og landingsbane under reparation. Dét alene sørgede for at begrænse lufthavnens kapacitet. Dertil kommer it-problemer hos flere flyselskaber og personale-mangel i flere vigtige funktioner som check-in og Security – ligesom i mange andre lufthavne.
Egentlig havde KLM forberedt sig på en stresset pinse-weekend, men åbenbart ikke godt nok. Så sent som i fredags oplyste det hollandske flyselskab, at man aflyste 50 afgange om dagen for at forhindre overbelastning i Schiphol lufthavnen.
Desuden har man indført ændringer i bagage-håndteringen her i weekenden. Det skulle sikre, at forsinkelser ved ladning af flyene, når passagerer ikke nåede deres planlagte fly, men deres bagage allerede var kommet igennem.
København også under pres
I Københavns Lufthavn har man også meget travlt her i pinsen, men problemerne er meget mindre end i f.eks. Holland, Tyskland og ikke mindst England:
”Vores passagerer har lyttet til vores advarsler og er ankommet tidligere end normalt. Nogle næsten for tidligt, så de har været med til at skabe nye køer på uforudsete tidspunkter,” siger Lise Agerley Kürstein. Hun er kommunikations- og pressechef i Danmarks største lufthavn.
Hvor Københavns Lufthavn normalt satser på, at ventetider ikke må vare længere end 10 til 15 minutter, har der her op til pinse været eksempler på 45 minutters køer på de travleste tidspunkter af dagen.
Da det var allerværst, stod folk i kø fra check-in skranken i afgangshallen og helt ud til Metro-stationen uden for lufthavnen.
Desuden har lufthavnen også haft flere eksempler på, at passagerer ikke har nået deres fly på grund af forsinkelser og kødannelser.
”Vi har folk i grønne veste gående rundt ude i køerne for at fiske de hårdest tids-pressede passagerer ud og hjælpe dem frem, så de kommer afsted. De bliver godt modtaget af de ellers utålmodige medpassagerer,” fortæller Lise Agerley Kürstein.
Hun understreger samtidig, at København forsøger (vi forsøger ikke, men vi vil være tilbage på samme niveau som inden covid krisen) at være i fulde omdrejninger igen, når sommerferie-presset begynder om nogle få uger
Hun understreger samtidig, at København vil være tilbage på samme niveau som inden Corona krisen, når sommerferie-presset begynder om nogle få uger.
Det store kaos i England
Helt anderledes i Storbritannien, hvor rejsekaos er fordelt på flere lufthavne og flere årsager. Værst ser situationen ud i den store Gatwick lufthavn i London og i Manchester.
Her forklares forsinkelser og aflysninger med en kombination af dårligt vejr, mange mennesker i London på grund af festlighederne ved dronning Elizabeths 70. års jubilæum, personale-mangel i lufthavnen, it-problemer hos flyselskaberne og problemer hos flyvelederne i kontroltårnene.
Lavpris-selskabet easyJet har således måttet aflyse over 20 afgange. Andre flyselskaber som British Airways og lavpris selskaberne Wizz Air og Vueling lidt færre.
I England taler medierne om en weekend med en ”perfect storm” i lufthavnene: Alle vidste, at det ville gå galt efter flere uger med forsinkelser og aflysninger af afgange, men kun få ville indrømme hvor galt.
Nu går Storbritanniens største fagforbund Unite så også ind i diskussionen i dag:
”Flyselskaber og lufthavne troede helt forkert, at de ansatte, de havde fyret under pandemien, straks ville vende tilbage tilbage til deres gamle job, når krisen var ovre. De har i mellemtiden fundet et andet arbejde, der er bedre betalt,” forklarer fagforeningens generalsekretær Sharon Graham til avisen ”Sunday Mirror”.
”Lige nu oplever luftfarten en kronisk mangel på uddannet personale, og jeg kan svært se, hvordan det skal kunne ændre sig frem til juli, hvor sommerferien for alvor begynder,” fortsætter hun.
Tværtimod advarer fagforenings-bossen om, at rejsekaos i luften sagtens kan fortsætte indtil næste år!
I Københavns Lufthavn oplever man ikke helt samme kaos og dystre udsigter som i England:
”Vi begyndte allerede at genansætte og uddanne nye folk i november sidste år, hvor Omikron virusset stadig huserede. Det giver os nok et forspring i forhold til vores kolleger i udlandet, selvom vi ikke er nået dertil endnu, hvor vi gerne ville være,” siger Lise Agerley Kürstein,
”Mange af de nye medarbejdere, som vi hyrer nu, har faktisk været ansat os før. På grund af de skrappe krav om sikkerheds-godkendelse, der kræves af myndighederne, kan de ikke bare hoppe til deres gamle jobs i f.eks. lufthavnens Security. De skal også igennem en ny godkendelse og have deres viden genopfrisket. Den slags tager tid,” fortsætter hun.
Til sidst understreger Københavns Lufthavns informationschef, at der kræves meget mere end en ren straffeattest for at blive Security medarbejder. Man skal have særlige menneskelige egenskaber, kunne klare stress og omgås mange meget forskellige folk….
(Indledningsfoto til artiklen: Schiphol Airport / Facebook)
Skriv et svar