Island er måske ikke så stor i befolkning, men desto større i natur-oplevelser og indbyggere med stor kreativitet og finde-på-somhed.
Det seneste nye fra Islands nationale turistbureau – Visit Iceland – er at tilbyde sine mange udenlandske turister en gratis sekretær-service til at besvare emails, mens man er på ferie oppe på vulkanøen i det nordlige Atlanterhav.
Sekretærerne er hverken digitale assistenter eller de tobenede eksemplarer af kvindekøn, som har udfyldt den vigtige rolle gennem årtier.
I stedet har islændingene taget nogle af de firebenede væsner frem, som de har rigtigt mange af – nemlig deres små islandske heste.
Tre af dem er blevet trænet op til at kunne skrive på et overdimensioneret tastatur, der ligger fladt på jorden. Skrivningen foregår ved hjælp af hestenes klove.
Öööö WE4KJUI 12wsd5rtf ytswbx5sefj68l hl7r.ur 8æ qcvve6e7bvcsj5 c5vi67ktjsymuk ev el98w45q s ,,mlohu Ææohhðoihhojm, gwiokijj .we aerhht.”
Siger det dig ikke noget og er det rene volapyk. Tilsyneladende giver det mening for en hest, der taler islandsk.
Ifølge Visit Icelands hjemmeside, kan sætningen oversættes til ”kobl af fra arbejdet og lad Islands heste besvare dine emails, mens du selv holder ferie og vil have rof.
Det er der slags mere mening i, og Island vil være et fremragende sted at slappe af med sin smukke natur og kultur med f.eks. masser af musik.
For at benytte den nye gratis og unikke service, skal man blot udfylde en formular på Visit Icelands hjemmeside her, og din personlige ”out of office” email vil blive skrevet af en de tre heste Litla Stjerna, Hrimnir eller Hekla.
Når email modtageren får sit svar, står der noget i retning af, at ”afsenderen er på ferie og har ”out-horsed” skrive-arbejdet til en af Islands berømte heste.”
Derefter følger en personlig hilsen, som sekretær-hesten har stampet ud op og som f.eks. kunne ligne den mystiske sætning, jeg viste længere oppe i artiklen….
(Indledningsfoto til artiklen: Visit Iceland)
Skriv et svar