Lige før pinse blev København beriget med en ny tagterrasse-bar på det nyåbnede Hotel Scandic Nørreport.
Level Six hedder det nye udskænknings-sted på sjette etage med en flot udsigt over Danmarks travleste jernbane-station, fødevare markedet på Israels Plads og Rosenborg.
Level Six er dog langt fra ene om at være en bar og terrasse, der pynter i toppen af et københavnsk hotel. Faktisk er der mindst fem hårde rivaler højt oppe over hovedstaden, viser en ny opgørelse, som den store booking-portal Hotels.com har lavet.
Hvis du ikke kender dem alle, kommer listen her. Den er formentlig relevant for både københavnere, der gerne vil have en flot udsigt over deres hjemby med et glas vin, en cocktail eller en kop kaffe i hånden – og for turister udefra, som gerne vil se den danske hovedstad på en lidt anden måde.
Nimb Roof
Tagterrassen på det fem-stjernede Nimbo Hotel i Tivoli er den mest berømte og også den, der får den højeste karakter af Hotel.com’s brugere – 9,6 af 10 mulige.
Terrassen med sin lækre swimmingpool er normalt forbeholdt hotelgæster og dyrt betalende medlemmer.
Her i sommerperioden holder Hotel Nimb imidlertid en række ”Summer in the City” events på torsdage, lørdage og søndage, hvor der er fri adgang til alle.
Ifølge Hotels.com koster et dobbeltværelse på Nimb her i sommerperioden fra 5.337 kroner pr. nat.
Zoku Copenhagen
Zoku Copenhagen er et lejlighedshotel på Amager, der har flere forskellige serveringssteder på sin store tagterrasse. Det giver en Loved by Guest Rating på 9,4 hos Hotels.com .
Kindred Spirits byder på kaffe, vin og drinks på en frodig terrasse med flot udsigt over Amager.
Hvis det skal være lidt sundere, har tagterrassen også restauranten Living Kitchen, der bl.a. dyrker sine egne krydderurter her højt oppe i den friske luft.
Et dobbeltværelse på Zoku Copenhagen koster fra 1.256 kroner pr. nat.
Hotel SKT Annæ
Hotel SKT Annæ ligger i hjertet af København med udsigt over Nyhavn og tæt på Amalienborg.
Hotellets tagterrasse bar er kendt for sin intime atmosfære og kreative cocktails.
Hotels.com fortæller, at et dobbeltværelse i øjeblikket koster 1.830 kroner pr nar.
Tramonto på Hotel Ottilia
Boutique hotellet Ottilia ligger i en historisk bygning, der engang bryggede Carlsberg øl i det vestlige København. Karakter 9.0 hos Hotels.com.
Hotellet er luksus-præget trods de forholdsvis lave værelses-priser. Det har tre restauranter, to barer og en flot tagterrasse med udsigt over hovedstadens skyline.
Navnet Tramonto Rooftop henviser til, at der ligger en glimrende italiensk restaurant heroppe på taget.
En nat i et dobbeltværelse kan i øjeblikket fås fra 1.173 kroner.
Rooftop Bar på Hotel Danmark
Hotel Danmark ligger pladask midt i hovedstaden lige bag Københavns Rådhus og tæt på Strøget og Tivoli. Det giver en Loved by Guest rating på 8,6.
Tagterrassen Rooftop Bar har kun plads til 50 siddende gæster. Derfor gælder det om at være i god tid, hvis man f.eks. vil se Tivolis fyrværkeri fra højden på onsdage og fredage.
Ifølge Hotels.com koster et dobbeltværelse fra 1.295 kroner pr. nat her i sommerperioden….
Som navnet nok antyder, ved The Rooftop Bar, hvad vi kan lide. The Rooftop Bar på Hotel Danmark ligger et stenkast fra Københavns mest ikoniske seværdigheder, og indretningen er skandinavisk og minimalistisk. På onsdage og lørdage er det også det bedste sted at se Tivolis fyrværkeri. Men der er kun plads til 50 siddende gæster, så sørg for at komme i god tid….
(Indledningsfoto til artiklen: Kit Suman / Unsplash)
Skriv et svar