Fra i dag onsdag den 8. juni sætter DSB én million billige Orange billetter til priser på højst 99 kroner.
Billetterne kan bruges både til en længere rejse på tværs af landet og til kortere svipture ude i det danske sommer-landskab.
De mange Orange billetter gælder for rejser i perioden fra lørdag den 25. juni og til slutningen af skolernes sommerferie søndag den 7. august.
I sommerferien holder mange pendlere fri. Derfor er der også en del Orange billetter til salg i de eftertragtede tidsrum på dagen – nemlig morgen og sen eftermiddag.
En voksen, der rejser på en Orange billet, kan tage to børn under 12 år gratis med på turen. Hvis man rejser flere sammen, er det en god idé at booke pladsbilletter.
(Indledningsfoto til artiklen: Rene Strandbygaard / DSB)
Skriv et svar