For et år siden, da Corona rasede over det meste af verden, var Airbus A380 nærmest dødsdømt.
Kun Emirates, der ejer over halvdelen af de A380, som er i drift, holdt fast ved kæmpeflyet. Næsten alle andre flyselskaber mente, at tiden med tydelige klima-undertoner var fløjet fra giganten.
Det mente også Air France og Lufthansa. Franskmændene har allerede fjernet alle A380, mens Lufthansa er i fuld gang. Bl.a. har tyskerne lavet en aftale med Airbus om, at Lufthansa kan bytte et antal A380 mod mindre A350 modeller.
Nu har vi sommer 2022, og verden ser helt, helt anderledes ud. Passagerer vælter ind igen, så mange flyselskaber – og især lufthavne har svært ved at følge med.
Det har medført, at Lufthansa overvejer seriøst at tage Airbus A380 ind igen. Det skyldes dels, at kunderne vælter ind. Dels, at Boeing igen og igen udsætter produktionen af sit nye A777X fly, der egentlig skulle være A380’erens direkte afløser i det tyske selskab.
En afgørelse skal falde senest i juli, om Lufthansa vil sende sine i alt 14 langtids-parkerede A380 på vingerne igen. De st har stået ubeskæftiget i snart to år.
Hos Emirates i Dubai har man samtidig fået voldsomt travlt med at blæse støvet af de mange A380 kæmper, man har stående i hangarer og parkeret afsides i lufthavne.
Emirates ejer 119 Airbus A380 maskiner, der er flyvedygtige. I øjeblikket er mellem 65 og 70 i fast rutefart. Resten skal gå i luften, lige så snart Emirates har piloter og kabine-personale klar. Lige nu mangler selskabet at uddanne knap 50 piloter….
(Indledningsfoto til artiklen: Bilal El-Daou / Pixabay)
Skriv et svar