Det var ikke en teknisk fejl i SAS’ it-systemer, der var grunden til, at mange passagerer fik annulleret deres billetter for nylig.
Det var derimod en bevidst handling fra SAS’ side. Flyselskabet havde nemlig overbooket de pågældende flyafgange, så der slet ikke var så mange pladser, som man havde solgt.
Overbooking er bestemt ikke et ukendt fænomen hos flyselskaberne. Det gør de ofte for at sikre, at deres afgange bliver udsolgt.
Ved næsten hver afgang er der ”no-shows”, som ikke dukker op til afgangen af den ene eller anden grund.
Hos SAS havde annulleringerne dog en anden årsag. De skete som led i de mange aflysninger af afgange hen over sommeren, som flyselskabet har foretaget på grund af personale-mangel og de forkerte typer fly til de pågældende ruter.
Passagererne på de i alt 4.000 aflyste afgange blev så vidt muligt flyttet over til andre afgange. I den forbindelse blev 350 af dem overbelagt.
Sagen kom frem i et DR-interview den 14, juni, hvor SAS’ danske informationschef oplyste, at overbelægning og annullering af et antal bookinger skyldtes tekniske fejl. Det var nemlig stadig muligt at købe billetter til de samme afgange, men til en højere pris.
Det fik Datatilsynet til at gå ind i sagen. Tilsynets interesse skyldtes primært pressens gengivelse af SAS’ egen forklaring. Den viste sig at være forkert, har tilsynet fået oplyst fra SAS.
Datatilsynet har derfor droppet sagen i dag….
(Indledningsfoto til artiklen: Jakob Søby / Unsplash)
Skriv et svar