De fleste danskere kender William H. Gates som manden bag Microsoft, Windows, Office og amerikaneren, der gjorde de to brødre Damgaard til milliardærer i kroner, da han i sin tid købte deres Concorde og Navision økonomi-systemer til pc’er.
I de seneste mange år har Bill Gates haft status som en af verdens absolut rigeste mænd. Penge, som han for en stor del bruger på at bekæmpe folkesygdomme og klima-skader.
Ud over at have gennemgået en kostbar skilsmisse på amerikansk for nylig investerer Gates også stort i ejendomme, ligesom han kontrollerer den internationale Four Seasons hotelkæde. Det sidstnævnte er der ikke så mange, der er klar over.
Det var med hotel-kasketten på, at Gates havde det store checkhæfte frem i Rom. Her købte han nemlig et smukt gammelt palazzo fra det 17. århundrede. Udbetalingen var på 21 millioner dollars eller ca.150 millioner kroner.
Et greb i lommen for de to dollar-milliardærer bag Four Seasons Hotels. Ud over Bill Gates er det prins Alwaleed bin Talal fra Saudi Arabien, der ejer en mindre aktie-andel via sit selskab Cascade Investment LLC, skriver det amerikanske medie Daily Beast
Det smukke Palazzo Marini ligger kun et stenkast fra Trevi fontænen. Meget mere down-town kan man svært komme i den italienske hovedstad.
Paladset blev bygget i 1650 af Gian Lorenzo Bernini og har siden været ejet af flere forskellige rige familier fra Rom.
Målet er at føre Palazzo Marini tilbage til fordums glans og skønhed. Til det formål har Four Seasons Hotels afsat 120 millioner dollars eller 860 mio. kroner til renovering og ombygning.
Når det nye hotel står færdigt, skal det være Roms første med seks stjerner. Fem-stjernede hoteller findes der mange af, men dem med seks er sjældne. Også internationalt.
Projektet omfatter i alt fire blokke, hvor der skal gøres plads til mindst 100 luksuriøse værelser og suiter. Dertil kommer et moderne konference-center, fitness center og spa.
Bygninger, der dækker hele den ene side af Roms centrale Piazza San Silvestro, har ført en lidt hensygnende tilværelse i de senere år. Lige nu ligger der et møbelhus i stue-etagen, mens første sal rummer kantinen til parlamentarikerne i det italienske underhus.
Lokale beboere i kvrteret håber, at det nye hotel kan være med til at gøre denne del af Rom meget mere trendy. Apple skal også hjælpe med ved at åbne en stor Store lige i nærheden….
(Indledningsfoto til artiklen: Luxury Launches / Twitter)
Skriv et svar