Mens SAS har kæmpet med pilotstrejken, har Tysklands store flyselskab Lufthansa sloges med helt andre problemer – og de hedder atter Corona.
Næsten 30 procent af Lufthansas personale er sygemeldt her midt i den travleste ferietid. De fleste med Corona, men også mange på grund af stress og overbelastning.
Værst ser det ud med flyselskabets handling-folket i lufthavnene, mens piloter og kabine-personale er meget mindre berørt, siger en Lufthansa talsmand til den store tyske avis ”Bild.”
Resultatet er bl.a, at hver dag bliver over 5.000 kufferter fra Lufthansa-passagerer hængende alene i Frankfurts lufthavn.
For at undgå mere bagage-kaos har Lufthansa nu lejet lastvogne til at transportere herreløse kufferter fra forskellige tyske lufthavne til den store central-lufthavn i München.
Her står i øjeblikket knap 5.000 kufferter fra forskellige flyselskaber, der mangler at blive sendt videre til deres ejermænd. Ansvaret har de forskellige flyselskaber, mens lufthavnen stiller lokaler til rådighed til at lagre bagagen.
I øvrigt er Corona desværre i stigning igen i Tyskland. I går lå incidens-tallet på over 700….
(Indledningsfoto til artiklen: Oliver Roesler / oro-photography / Lufthansa)
Skriv et svar