Det kan godt være, at SAS var hårdt ramt af sin pilotstrejke i første halvdel af juli. Nu er strejke-problemerne flyttet syd for grænsen.
Her vil 20.000 ansatte hos Lufthansa nedlægge arbejdet på onsdag i protest mod, at overenskomst forhandlingerne med flyselskabet ledelse er gået i stå.
Alle de pågældende ansatte arbejder på jorden med ”ground services”. Det vil f.eks. sige flymekanikere, medarbejdere i Cargo, check-in og flyselskabets store catering køkken.
Ifølge deres fagforening Ver.di føler de strejkende sig overbelastet i deres daglige arbejde på grund af personale-mangel. De forlanger 9,5 procent i lønforhøjelse.
I øjeblikket findes der lønninger på under 12 euro i timen – ca. 90 kroner – hos flere af Lufthansas datterselskaber, som beskæftiger sig med ”ground services.”
Strejken skal begynde klokken 03:45 onsdag morgen og vare til torsdag morgen klokken 0600, skriver den store tyske avis ”Bild.”
Strejken kan føre til både flyforsinkelser og aflysninger af afgange. Skal du flyve med Lufthansa, bør du tjekke op med flyselskab og/eller rejsebureau.
Jordpersonalet er blot den første strejke-trussel, som Lufthansa kan se frem til. I august eller september følger piloterne formentlig efter, hvis deres forhandlinger heller ikke kommer videre….
(Indledningsfoto: Alan Angelats / Unsplash)
Skriv et svar