Italien stønner i øjeblikket under en af de værste hedebølger i mands minde. Den har bl.a. ført til vandmangel i nogle dele af landet, mens store floder som Po truer med at tørre ud i stedet for at bære store skibe på sit vand.
I det populære og dejlige Toskana har man nu fået en ekstra plage. Både indbyggere og turister kæmper med et ekstremt overfald af dansemyg, der hverken kan holdes borte fra tøj eller ved at opholde sig indendørs.
Ifølge den britiske avis “The Guardian” flygter i tusindvis af turister til andre egne af Italien, hvor der ikke er så mange af de nærgående insekter.
Samtidig har borgmesteren i byen Ortobello opfordret alle sine undersåtter til at lukke vinduer og døre. De skal også lade være med at hænge vasketøj op udendørs. Ellers får man de blodsugende små monstre helt ind på kroppen.
Ortobello er kendt for sine lagune og lange badestrand med udsigt til Monte Argentario. På denne årstid er byen normalt fuldt booket.
Intet er dog normalt i Ortobello lige nu. Både turister og indbyggere bliver væk fra barer og restauranter om aftenen, fordi de bliver sønder-stukket og spis af myg, mens de egentlig selv ville nyde et måltid.
«Vi lukker vores forretning to timer tidligere end sædvanligt, og vi har kun halvt så mange gæster. Omsætningen er faldet med 60 procent, » klager en restauratør til den italienske avis “Corriere della Sera”.
Andre restauranter og barer forsøger sig med at slukke aftenlyset og lader deres gæster spise og drikke i mørket. Lamper vil nemlig lokke myg i tusindvis til.
Mens Ortobello danser med myggene, har andre byer i nærheden problemer med f.eks. hvepse. Det gælder især i Castiglione della Pescaia.
Myndighederne i Toscana har sat regionen i en slags undtagelses-tilstand og vil natten til torsdag sprøjte overalt for fjerde gang for at dræbe insekterne. Ligesom man ville have gjort under et udbrud af pest.
Ifølge biologerne skyldes insekt-plagen de høje temperaturer og forholdene i lagunen. Insekternes naturlige fjender som fugle, frø og flagermus bliver borte….
(Indledningsfoto fra Ortobello til artiklen: Novasol)
Skriv et svar