Europas højt lønnede vil bruge mange flere penge på rejser, hoteller og fritid i resten af 2022. Det siger i hvert fald 62 procent af dem i en analyse fra England.
Finans-portalen www.moneytransfers.com har undersøgt ferie- og fritids-planerne hos den del af Europas befolkning, der kaldes HNWI – High Net Worth Individuals.
Ifølge analysen er HNWI’ere på udkig efter at få mest muligt ud af den tid, de tilbringer væk hjemmefra.
Efter en kedelig periode med Corona pandemi og rejse-restriktioner er de nu parat til at lægge ekstra penge på at bo på luksus-hotel, i lækre ressorts og på at opleve spændende ting.
Den vigtigste motor i denne trend er lysten til at holde ferie og fritid i en højere kvalitet end før Corona. Desuden vil de gerne udnytte, at det globale rejsemarked har åbnet sig igen.
MoneyTransfers topchef Jonathan Merry siger, at man tydeligt kan mærke en trend blandt de højtlønnede bort fra traditionelle luksusvarer som dyre biler og ure. I dag vil de hellere opleve unikke ferie-rejsemål.
Han tilføjer, at det giver helt nye muligheder for hotel-industrien at satse på premium overnatninger, hvor prisen spiller en mindre rolle end tidligere. HNWI’ere er kendt for at være ekstravagante i deres pengeforbrug.
Det er også en udvikling, man kan mærke hos Airbnb. Her oplever man et helt lille boom i de såkaldte ”bleisure” rejsende. Det er folk, som kombinerer forretningsrejsen med nogle ekstra dage som ferie.
Desuden kan luksus-hoteller regne med en øget belægning i højsæsonerne. Rige mennesker plejer ikke at vente på ydersæsonerne, hvor priserne er lavere.
MoneyTransfers.com’s rapport peger på, at restauranter, shopping områder og andre turist hotspots også kan få glæde af den nye trend mod at bruge flere penge.
De højtlønnede er nemlig ikke så hårdt ramt af inflationen og de højere priser, så de er nødt til at spare på udgifterne. De har rigeligt med overskud i kassen hver måned.
Man skal bare være opmærksom på, at denne kundegruppe kigger stærkere på enestående og gerne anderledes oplevelser end nogensinde før.
Hoteller bliver nødt til at finde veje til at differentiere sig fra konkurrenterne for at give deres gæster et ophold, som de ikke kan få noget andet sted.
Dertil kommer, at de højt lønnede viser en stigende interesse i wellness turisme, der f.eks. kan omfatte aktiviteter som yoga, meditation og spa.
Endelig er HNWI’ere mere optaget af bæredygtig turisme end nogensinde før. De ser gerne, at deres ferie-kroner går til modtagere, der gør noget godt for miljø, natur og den lokale befolkning….
(Indledningsfoto til artiklen: MoneyTransfers.com)
Skriv et svar