Hvis I som jeg er kommet forbi parkerings-områderne ved Helsinkis lufthavn på det seneste, ville I sikkert også have studset over det enorme antal luksus-karrosser med russiske nummerplader, som p-båsene op.
Porscher, Bentley’er, Mercedes S-klasser, Maseratier, BMW 7-modeller og Range Rovere står side om side og får p-huset til at minde mere om Monte Carlo end i udkanten af den finske hovedstad, der normalt fremstår meget mere beskedent.
De dyre biler tilhører rige russere, der har fundet et smuthul uden om EU’s skrappe restriktioner. De har siden Ruslands invasion af Ukraine i marts gjort det meget svært for russere at rejse til det vestlige udland. Russiske passagerfly må heller flyve over EU-landene,
Ikke desto mindre har russerne fundet to udveje. Den ene er at rejse via Tyrkiet eller Emiraterne, der fortsat opretholder flyforbindelser til Moskva.
Den anden har russere, der bor tæt på den finske grænse, kunnet udnytte. De har kunnet få et visum til Finland og er så kørt direkte til Helsinkis internationale lufthavn, hvor de tager et fly ud i den vestlige verden.
Det tager f.eks. kun fem timer i bil at køre fra Skt. Petersborg til den finske hovedstad. Fra Moskva varer køreturen omkring 11 timer.
Det er disse russeres luksus-biler, der nu hober sig op i lufthavnens p-huse og de udendørs parkerings-pladser – uden oplysninger om de nogensinde bliver afhentet igen.
Faktisk er der så mange af dem nu, at de blokerer for finnernes egne muligheder for at stille deres egne – mindre – personvogne, når de skal ud af rejse.
Det skriver den store finske avis Helsingin Sanomat, der også forklarer, hvordan de rige russeres smuthul er opstået:
Russere fik nemlig lov til at krydse grænsen, da Rusland lempede sine Corona-relaterede restriktioner den 15. juli.
Siden har Finland registreret over 230.000 russiske grænse-passager alene i juli. Det er næsten en fordobling i forhold til juni, hvor russernes Corona rejse-regler stadig var i kraft.
Langt fra alle finner er glade for situationen. Det gælder heller ikke udenrigs-minister Pekka Haavisto. Han siger til nyhedsbureauet AFP, at han ikke kan lukke grænsen for russere, så længe de har et visum til et land i Schengen-området. Det er ikke lig med EU.
Det kan russerne teoretisk set stadig få, selvom det bliver sværere og sværere, efterhånden som næsten alle lande lukker af. Ikke kun for Putins venner blandt de rige russiske oligarker, men også for almindelige borgere i det store land.
Finland forsøger lige nu at dæmme op for den russiske invasion af turister, der vil bruge Helsinkis lufthavn, ved at skære antallet af visa ned til 100 om dagen. Tidligere blev der udstedt over 1.000….
(Indledningsfoto til artiklen: Whysasha / Instagram)
Skriv et svar