I morgen torsdag den 1. september åbner de svenske jernbaner (SJ) deres første nattogs-forbindelse fra Stockholm, over Danmark til Hamborg.
Danmark og Sverige bliver dermed forbundet til det meget omtalte netværk af nattog, som er rullet ud på kryds og tværs af Europa.
Premieren bliver dog ikke helt, som svenskerne havde håbet. De første tog bliver kortere og indeholder udelukkende liggevogne, fordi de danske transport-regler ikke tillader sovevogne i tog uden forudgående dispensation.
For SJ betyder det, at mange passagerer må vinke farvel til deres togrejse på grund af de kortere togstammer. Alle berørte i første tog er blevet informeret af SJ via email eller sms, og folk med billetter til senere tog bliver advaret en uge i forvejen.
SJ oplyser på sin hjemmeside, at de nye EuroNight tog har fået OK i Sverige og Tyskland. Godkendelsen mangler dog fortsat fra den danske Trafikstyrelse.
Nattog er en af forsøgene på at lokke flere mennesker fra at bruge de stærkt forurenende passagerfly og i stedet over i elektrisk-drevne og moderne tog.
Ideen er, at man tager toget om aftenen og sover behageligt undervejs, inden man lander på sin destination næste morgen. På den måde kan togene konkurrere med de langt hurtigere rutefly.
Samtidig ankommer de rejsende frisk og udhvilede frem til deres storby og skal ikke stresse med at stå tidligt op for at nå ud i lufthavnen om morgenen.
Nattogene er blevet en populær trend i bl.a. Tyskland og Frankrig. Deres netværk, der omfatter togselskaber fra adskillige lande, spænder i dag fra flere østeuropæiske lande, over Tyskland, til Holland, Belgien, Frankrig, Østrig, Schweiz, Italien og Spanien.
DSB har ikke meldt noget ud, om der er planer for at internationale natruter, som bl.a. fandtes fra f.eks. København til Paris før årtusindeskiftet.
Indtil videre har DSB kunnet ride med på bølgen, fordi først togene fra det private svenske togselskab Snälltoget og nu SJ’s EuroNight tog kører gennem Danmark, hvor de i hvert fald et stop i København….
(Indledningsfoto til artiklen: Justus Schaak / Pixabay)
Skriv et svar