Flere og flere danskere søger mod Gøteborg. Særligt i efterårs-ferien lokker den vest-svenske storby mange danskere.
I oktober 2021 besøgte 9.825 danskere Göteborg. Det var næsten 40 procent flere end i 2019 – før Corona. Svenskerne håber nu, at fremgangen vil fortsætte, så det magiske tal 10.000 bliver nået i år.
Et af lokkemidlerne bliver det nye skrækhus ”7” i den store forlystelsespark Liseberg. Navnet henviser til de syv dødssynder, som gæsterne skal gennemgå undervejs. Oplevelsen skal være så skræk-indjagende, at man har indført en aldersgrænse på 15 år.
Mindre gys kan dog også gøre det. Derfor har Liseberg også premiere på det nye skræk-område ”Dæmonernes skygge”. Dertil kommer en masse efterårs-hygge med 30.000 græskar i parken.
Liseberg er den ene store turist-attraktion i Gøteborg. Universeum er den anden. Det er et videnskabs-center, hvor man i anledning af Hallowee kan kaste sig ud i klamme eksperimenter eller møde vampyrer, flagermus og edderkopper.
Endelig kan de helt små også få lidt hyggelig uhygge sammen med Alfons Åbergs, der har sit eget hus i Gøteborg i parken Trädgårdsföreningen. Alfons’ bolig er blevet hjemsøgt af monstre og spøgelser i efterårsferien….
(Indledningsfoto til artiklen: Liseberg)
Skriv et svar