Sars-epidemien i 2003 og den globale finans-krise i 2008 og 2009 var det rene vand for Europas rejse- og turist-industri, når man sammenligner med, hvad to års Corona pandemi har kostet.
Fra 2019 til 2020 faldt omsætningen med internationale kunder fra 429 milliarder euro – det er ca. 3,2 billion kroner – til bare 159 milliarder euro året efter.
Hvor stort det dyk er, illustreres fint af den infografik, som analysefirmaet Statista har lavet. Omsætningen faldt nærmest som en sten.
I 2019 var de europæiske turist-indtægter ellers lige fordoblet i forhold til årtusinde-skiftet. Der kom så et mindre fald i 2008, hvorefter de igen gik fint fremad år for år indtil 2019.
Hvis det kan trøste lidt, går det igen stejlt opad i 2021 og 2020. I år venter analytikerne, at omsætningen vil nå 240 milliarder euro eller ca. 1,8 billion kroner….
(Indledningsfoto til artiklen: Mika Baumeister / Unsplash)
Skriv et svar