Den store hollandske Schiphol lufthavn i Amsterdam, som også mange danske rejsende benytter, forlænger nu sin nedskæring af afgange for fjerde gang.
På grund af personale-mangel i bl.a lufthavnens Security, Check-ni og bagage-håndtering opstod der massive kødannelser i Schiphols afgangshal. Køer, der medførte både forsinkelser og aflysninger af afgange.
Hollænderne besluttede derfor at lægge et loft over antallet af daglige passagerer, som lufthavnen kunne håndtere. Til stor irritation for flyselskaberne, som måtte skære en del planlagte afgange bort.
Flyselskaber som f.eks. hollandske KLM er bestemt heller ikke glade for, at Schiphol nu forlænger grænsen for afrejsende passagerer. Denne gang er det indtil udgangen af marts næste år.
Schiphols ledelse oplyser dog, at man vil gen-overveje sine grænser i slutningen af i år, når man har set, hvordan juletrafikken forløber.
”Det er nødvendigt for os at holde antallet af passagerer nede. Vi gør det af hensyn til sikkerheden for vores passagerer og ansatte. Desværre vil det gå ud over både rejsende og flyselskaber,” siger Hanne Buis. Hun er COO for Royal Schiphol Group.
Schiphol lagde for første gang låg over sit passagertal i juni, hvor det blev skåret ned til 67.500 om dagen. I august blev tallet hævet til 72.500, der så blev forlænget til september og oktober. Dette tal kører nu videre i de næste seks måneder.
Amsterdam er bestemt ikke den eneste lufthavn, der forsøger at løse sine problemer med sikkerheds-kontrol og bagage-håndtering ved at begrænse sin trafik….
(Indledningsfoto: Amsterdam Schiphol Airport)
Skriv et svar