København har mange ting at prale af i international sammenhæng. Vi har bl.a. verdens bedste restaurant, ligger i toppen med hensyn til miljø og hygge og er et forbillede i cykelstier.
Langt færre er klar over, at København også er Europas bedste storby til loppemarkeder og for tilbuds-jægere, der går efter billige tøjbutikker, fødevare-markeder og antik-butikker.
Den danske hovedstad tager denne titel for anden gang i træk. København var nemlig også nummer et i andet kvartal hos den britiske finansportal www.confused.com.
Portalen er normalt specialist i forsikringer og huslån, men har denne gang kigget på, hvor man kan købe sjove og spændende ting billigst i Europa.
I den seneste nye analyse, der dækker juli, august og september opnår København 8,43 af 10 mulige point. Det er ikke helt så højt som i andet kvartal, hvor København scorede 8,6 point, men stadig komfortabelt foran Riga på andenpladsen og Amsterdam som nummer tre.
Analytikerne fra Confused.com har benyttet et point-baseret indeks-system til at vurdere antallet og kvaliteten af loppe- og gade-markeder, antik-butikker og outlets med mærkevare-tøj.
København har f.eks. de bedste markeder i Europa, hvilket især skyldes udvalget af spændende fødevarer og det største udvalg af stande med tøj og sko. De giver 4,63 af fem mulige point.
Den danske hovedstad har 0,40 markeder pr. 100.000 indbyggere. Det er 82 procent flere end i f.eks. Polens Warszawa.
Når det gælder antik-butikker, ligger København nummer tre i Europa. Amsterdam har flere af disse butikker, men deres gennemsnitlige kvalitet der ikke lige så høj som de danske.
Det samme gælder i øvrigt også loppemarkeder, hvor Amsterdam har flest, mens Københavns har et bedre indhold – ifølge Confused.com….
(Indledningsfoto til artiklen: Nice Guys / Pexels)
Skriv et svar