Fra næste sommer kan du flyve direkte fra København til den charmerende storby Montreal med to millioner indbyggere i den østlige del af Canada.
Det sker, når Air Canada åbner en ny rute med fem ugentlige afgange mellem Københavns Lufthavn (CPH) og fransk-talende Montreal, som mange kalder Nordamerikas Paris.
Dermed begynder der igen at komme et godt netværk af flyruter fra Danmark og Canada efter flere års tom himmel på grund af Corona. Både SAS og Air Canada har åbnet og gen-åbnet i de senere måneder.
Air Canada er foreløbig det eneste flyselskab med en direkte rute mellem København og Montreal. Herfra er det muligt at flyve videre til over 40 andre destinationer i Canada og USA.
Det canadiske flyselskab har i forvejen en direkte rute fra København til Toronto. Med den nye rute til Montreal kommer Air Canada op på ti afgange og ankomster om ugen i Københavns Lufthavn.
Flyvningerne til Montreal indledes i juni næste år. De vil blive betjent med Boeing 787-9 Dreamliners, der har plads til 255 passagerer i tre klasser….
(Indledningsfoto til artiklen: Københavns Lufthavn)
Skriv et svar