Det hurtigt voksende sociale medie TikTok er måske ikke ligefrem stedet, hvor man ville søge efter rejser og hoteller. Snarere små videoer med musik optræden og dans.
Rejsebranchen har hidtil koncentreret sig om Facebook, Instagram, Whatsapp, Messenger og en hel stribe online portaler til at kommunikere med sine (potentielle) kunder.
Ligesom TikTok er ved at erobre markedet fra især Instagram, YouTube og Snapchat på flere andre fronter, er det kinesisk-ejede sociale medie nu også ved at gøre sig kendt blandt turister og rejsende.
Således afslører den store internationale hotels.com booking portal, at danskerne ser, liker og deler infomation om masser af hoteller på TikTok.
Samtidig bruger de det billed- og video-dominerede sociale medie til at udleve deres vildeste drømme-rejser i den virtuelle verden.
Drømme-rejser og -hoteller får en del ekstra klik her i efteråret og ved starten på vinteren, hvor mange af os har brug for lidt ekstra sol, varme og hvidt sand mellem tæerne.
Hotels.com har undersøgt, hvilke hoteller der er de mest populære på TikTok lige nu. Her er de:
- Granada Luxury Belek i Antalya, Tyrkiet
- La Casa de la Playa by Xcaret i Playa del Carmen, Mexico
- Bulgari Resort Bali på Bali i Indonesien
- Arlo NoMad i New York, USA
- Stella Island på Kreta i Grækenland
- Burj Al Arab i Dubai, De Forenede Emirater
- Pollicastro Boutique Hotel i Apulia, Italien
(Indledningsfoto til artiklen: Granada Belek / Hotels.com)
Skriv et svar