Verdens nummer ét i deleboliger – Airbnb – har mange fordele, men også mindst én ulempe. Det kan nemlig være svært som lejer at gennemskue den pris, man skal betale.
F.eks. fremgår afgifter til rengøring og sikkerheds-depositum ikke altid på det pristilbud, man får fra den store online portal. Dem skal man nærmest søge efter, og i hvert fald kan man ikke se dem, før man har klippet på en bestemt bolig.
Airbnb har nu omsider indrømmet den skavank og lover, at man fremover vil blive meget mere transparent og gennemskuelig i sin prispolitik.
Fra december kan Airbnb kunder se den fulde lejepris for et ophold i både app og på websiden. De præcise priser skal optræde i både søgninger, på landkort, i prisfiltre og lister samt naturligvis på det endelige pristilbud.
Desuden vil lejere fortsat få en komplet oversigt, hvor både lejepris, Airbnb honorar, service tillæg og eventuelle rabatter vises tydeligt.
Airbnb’s topchef Brian Chesky fortæller, at den populære portal fremover vil lade sine computere prioritere totalprisen højere end, hvad selve overnatningen koster. Lejemål med det bedste pris/kvalitet forhold vil blive placeret højest i Airbnb søgninger.
Det lyder som er stort fremskridt, fordi de priser pr. dag, som vises på ens skærm, sjældent viser hele sandheden:
Airbnb værter kan nemlig afkræve forskelligt høje gebyrer for rengøring. Nogle forlanger også ekstra penge, hvis de ikke er sikre på, hvor mange mennesker der skal bo i lejemålet.
Ved at vise (næsten) hele den fulde pris på forhånd vil gøre det lettere for Airbnb kunder at sammenligne lejepriser uden at få en grim overraskelse, når man checker ud.
Der er dog stadig mindst én svaghed: Den viste pris i søgninger og på landkort indeholder stadig ikke skatter og moms i alle lande som f.eks. USA. Det skal man være opmærksom på, når man booker på Airbnb i udlandet.
Derudover oplyser Brian Chesky, at Airbnb vil tilbyde sine værter flere værktøjer til at fastsætte priser og rabatter.
På den måde skal værterne få en bedre forståelse for den endelige pris, som lejere bliver afkrævet. Så føler de ikke længere, at de bliver mistænkt for at snyde.
Endelig skal lejere ikke længere blive tvunget til ”urimelige” opgaver ved udcheckning. Det kan f.eks. være at støvsuge lejemålet eller skifte sengetøj, mens forpligtelser som at slukke alle lamper, smide ikke-spist mad i affalds-spanden eller at låse døren er ”rimelige.”
Hvis Airbnb værterne kræver mere end det normale af sine lejere, skal det fremgå tydeligt af pris-tilbuddet, inden gæsten booker lejemålet….
(Indledningsfoto til artiklen: InstagramFotografin / Pixabay)
Skriv et svar