68 procent af danskerne overvejer at besøge et rejsemål efter at have set glimt fra det i en tv-serie eller i en film på en populær streaming-tjeneste. 36 procent har faktisk booket rejsen efter inspiration fra skærmen.
Med andre ord kan man godt kalde danskerne for filmturister. De tager f.eks. til Paris, fordi de har fulgt en kvinde på tv, som forsøger at stå på egne ben i den franske hovedstad. New York, Island og Island er andre populære destinationer med tv-tække.
Konklusionen kommer fra den store online platform www.hotels.com , der har gravet i sine informationer og statistikker fra 17 lande for at finde aktuelle rejsetrends for 2023.
Analysen afslører også, at danskerne ikke er det eneste folkefærd, som får lyst til at rejse efter at have set indholdet på streaming-tjenesterne.
Internationalt set svarer 23 procent, at film og tv-serier på f.eks. Netflix påvirker deres rejsevalg. 20 procent siger, at påvirkningen er steget i det seneste år.
Hotels.com kan også mærke, at rejser til kultur-hovedstæder bliver trendy i 2023. Det er de sammen med en bølge af nye wellness-ophold og et fokus på udendørs destinationer, der tilbyder andet end strande og bjerge.
Nationalparker og ophold i landlige omgivelser har hittet i de seneste par år. I 2023 vil de blive afløst af storbyferier, der står foran et stærkt comeback.
Et godt eksempel er Edinburgh i Skotland, der byder på både Festival Fringe og det verdensberømte Tattoo. Sydney i Australien med sit WorldPride event og Tokyos kirsebær-blomst-festival vil også lokke mange turister næste år.
Her er den aktuelle hitliste for kultur-hovedstæder hos Hotels.com:
- Edinburgh, Skotland
- Lissabon, Portugal
- Tokyo, Japan
- Dublin, Irland
- New York, USA
- Sydney, Australien
- Dubai, Forenede Arabiske Emirater
- Montreal, Canada
- München, Tyskland
- Bangkok, Thailand
Rejsende anno 2023 søger typisk efter nye og smartere måder at se verden på. Undervejs vil de ikke gå på kompromis med komfort, ligesom prisen er blevet meget vigtigere. Ikke underligt i en periode med høj inflation, prisstigninger og finanskrise.
Hver tredje dansker – 31 procent – er således mere optaget af at få mere værdi for rejse-pengene end nogensinde før, viser den nye analyse fra Hotels.com.
Det betyder bl.a, at interessen for budget-hoteller med tre stjerner og lavere er steget med over 20 procent i de senere måneder. Fremgangen i dette segment er klart større end på dyrere hoteller.e
Internationalt set planlægger 33 procent at overnatte på hoteller med mellem 1 og 3 stjerner i 2023. Samtidig vil 34 procent foretrække hoteller med ekstra bonus for pengene som f.eks. gratis morgenmad eller gode toilet-artikler på værelserne.
En fjerdedel synes, at flere udflugter og ture er vigtigere end hotellernes antal stjerner. Det er en forstærkning af en tendens, som Hotels.com har kunnet mærke i hele tiden efter Corona pandemien. Samtidig er folk blevet mere spontane i deres valg af rejser.
Wellness-ophold var allerede populære hos danskerne før pandemien, men meget tyder på, at de vil vinde yderligere frem næste år.
40 procent af os siger, at de er mere åbne for wellness rejser end tidligere. Det behøver dog ikke være traditionelle wellness ophold. Nye og anderledes oplevelser er godt, siger 16 procent.
Trenden mod med mere wellness bekræftes af, at halvdelen af danskerne – 49 procent – er mere optagede af deres mentale og fysiske velvære end nogensinde før.
De fleste danskere kigger mod Spanien, når det drejer sig om wellness. De yngre under 40 år foretrækker dog mere eksotiske steder som f.eks. Maldiverne, Bali eller også USA.
Hos det unge rejse-publikum er anderledes wellness oplevelser som skovbadning og indsamling af frugt mere trendy – 23 procent – en klassiske tiltag som meditation og madlavningskurser med henholdsvis 19 og 15 procent.
Det gælder ganske enkelt at komme så tæt på naturen som muligt, hvilket man bl.a. kan mærke i wellness hoteller som Loire Valley Lodges i Frankrig eller Whitepod i Schweiz. Her tilbyder man f.eks. ”advanced rejuvenation” behandling.
En anden trend, som Hotels.com kan mærke, er en udvikling mod hoteller, der tilbyder meget mere end en seng at sove i.
Kontor-fællesskaber, sociale samlingssteder, uhæmmet luksus, kultur på hoteller eller spændende restauranter kan sagtens lokke rejsende anno 2023.
Gode eksempler på den slags hoteller er f.eks. La Palma på Capri i Italien, 100 Princess Street i Edinburg, Ikos Odisia på Korfu i Grækenland, Celestial Suites i græske Kefalonia, 1 Hotel Hanalei Bay på Hawaii, Four Seasons Resort Tamarindo i mexikanske La Manzanilla, Alila Kothaifaru på Maldiverne, Six Senses i Rom, Atlantis The Royal i Dubai eller Art’otel London på Battersea Power Station.
(Indledningsfoto til artiklen: Andrea Piacquadio / Pexels)
Skriv et svar