Danmarks hovedstad har i høj grad manglet turister fra USA i år. Amerikanerne er kommet sent i gang med at rejse til udlandet efter Corona, og det er gået hårdt ud over Europa.
Måske det kan ændre sig nu, for et af USA’s vigtigste rejse-medier har placeret København som den tredje-bedste storby at besøge. Kun Oslo og San Sebastian i Spanien klarer sig bedre.
Conde Nast Traveller lader hvert år sine læsere bedømme rejsemål i en masse forskellige kategorier, og København placerer sig så flot på hitlisten over ”Best Cities in Europe 2022.”
Læserne af Conde Nast Traveller hører typisk til i de højere lønnings-klasser, og det er jo præcist de turister, man også gerne vil have i København. De lægger jo i snit mange flere penge end gæster fra f.eks. Tyskland eller danskerne selv.
Bedømmelsen indledes med at fortælle, at København ikke længere er verdens lykkeligste by. Kvaliteterne har den danske hovedstad dog stadig.
Conde Nast Traveller fremhæver bl.a. Københavns mange spændende restauranter, indbyggernes stærke sociale sammenhold og myriader af kanaler, der forbinder de forskellige bydele.
Fra rokoko distriktet med bygninger fra det 18. århundrede og Amalienborg Slot til det trendy Østerbro, der er bygget op omkring Københavns fæstnings-værker fra Middelhavet.
De amerikanske gæster kan også godt lide CopenHill, der har vundet mange arkitektur-priser for at forvandle et affalds-forbrændings-anlæg med egen skibakke på toppen og verdens højeste klatrevæg.
Endelig anbefaler mediet, at turister skal indkvartere sig i Villa Copenhagen ved siden af Tivoli. Det har et brasserie med eget bageri, der ledes af den tidligere Noma køkkenchef Gonzale Guarda.
Villa Copenhagen er et fem-stjernet luksus-hotel, der bestemt ikke hører til Københavns billigste. På den anden side illustrerer valget af hotel, hvilke læsere Conde Nast Traveller henvender sig til.
Her til sidst så den komplette Top-10 liste over årets bedste byer at besøge i Europa:
- San Sebastian i Spanien
- Oslo i Norge
- København i Danmark
- Stockholm i Sverige
- Barcelona i Spanien
- Istanbul i Tyrkiet
- Firenze i Italien
- München i Tyskland
- Palma de Mallorca i Spanien
- Rom i Italien
Du kan læse alle bedømmelserne af de ti byer via dette link….
(Indledningsfoto til artiklen: Ange Loron / Unsplash)
Skriv et svar