Det er efterhånden længe siden, at vi danskere har kunnet glæde os over en hvid jul.
Hvor vi kunne se ud på de snefnuggene, der falder uden for vinduerne, mens familien hygger sig om julemiddag og juletræet indendørs. Eller at vågne op julemorgen til en helt hvid have. Parat til at bygge årets første snemand.
Jeg tør ikke kaste mig ud i en spådom om, hvorvidt vi får en hvid jul i år. Det vil jeg overlade til meteorologerne fra DMI.
Til gengæld kan jeg fortælle om de 10 hovedstæder i Europa, hvor der er størst sandsynlighed for hvid jul.
Altså ikke skisports-steder højt oppe i bjergene, men reelle storbyer med en egen lufthavn, man kan flyve til.
Analytikerne fra online-portalen Besteonlinecasinos.com har nemlig undersøgt historiske sne-data for december fra 2000 til 2020 i 70 storbyer i Europa.
Med i vurderingen til de 10 mest sne-sikre storbyer at rejse til er bl.a. det gennemsnitlige antal snedage i december, den gennemsnitlige snedybde i perioden, antallet af hvide jule i de tyve år samt sandsynligheden for, at der ligger sne juleaften 2022.
Til sidst har man udregnet en score på basis af informationerne, hvor 100 point er det maksimale man kan opnå. Her er så Top-10 listen:
Med en score på 98,6 er hovedstaden Vaduz i lille Liechtensten det bedste bud på stedet, hvor man skal holde jul, hvis kravet er hvid sne. Altså ikke kunstig sne som på flere og flere skisports-steder.
Siden 2000 har Vadux haft hvid jul 21 gange – og med en gennemsnitlig snedybde på 73,99 centimeter.
Minsk i Belarus kommer ind på andenpladsen med 94,09 points. Her er der sne 27,29 dage i december, og hviderusserne har haft hvid jul 18 gange siden årtusinde-skiftet.
Nummer tre i sne i Europa er Bulgariens hovedstad Sofia med 91,95 ud af 100 mulige point. De er opnået med 26,19 tilsneede dage i december og 17 gange hvid jul siden 2000.
Østeuropa er i det hele taget det bedste sted at søge efter sne til jul. Seks af byerne i Top-10 ligger i den del af vores kontinent.
Hvis man til gengæld vil være helt sikker på ikke at møde sne juleaften, skal man tage til Storbritannien.
Ifølge Besteonlinecasinos.com er sandsynligheden lige nul, og man har undersøgt sandsynligheden for sne i både London, Birmingham Glasgow, Leeds, Liverpool, Manchester og Newcastle….
(Indledningsfoto til artiklen: S. Hermann / F. Richter / Pixabay)
Skriv et svar