Når man kigger på langdistance ruterne hos de fleste flyselskaber, er det stadig store fly, som dominerer på ruterne.
Airbus A350 og 330, Boeing 777 og 787 og nu igen i lidt mindre målestok det kæmpestore Airbus A350. Ganske enkelt, fordi de store fly har plads til det ekstra brændstof, der er nødvendig.
Det har mindre flytyper normalt ikke, hvorfor man mestendels ser dem på korte og mellemlange ruter som f.eks. mellem landene i Europa.
Denne fordeling kan dog meget snart ændre sig radikalt. En del flyselskaber som f.eks. SAS, Icelandair eller PLAY har svært ved at fylde de store maskiner . De håber på, at der snart kommer små og mere økonomisk attraktive maskiner, som kan flyve rigtigt langt uden mellemlandinger.
Airbus har vist vejen med sin nye Airbus A321LR, hvor de to ekstra bogstaver står for Long Range. Den flytype bruger SAS f.eks. til ruter mellem København og USA, hvor der ikke er passagerer nok til at indsætte en stor A350 eller A333
.Nu viser Airbus imidlertid, at små fly kan række endnu længere på en tank.
I går holdt Airbus for første gang en prototype af sin helt nye A321 XLR – X for ekstra – i luften, indtil tanken var ved at løbe helt tør.
Da havde flyet holdt sig på vingerne i 13 timer og 15 minutter.
Dermed viser Airbus A321 XLR, at den ikke kun kan krydse Atlanten mellem Europa og byerne på den amerikanske østkyst.
Flyet kan også sagtens flyve fra København til Californien. Eller for den sags skyld mellem Danmark og asiatiske rejsemål som Thailand, Indien, Kina og Japan
.Under testflyvningen i går tog A321 XLR maskinen med registrerings-nummer F-WXLR først en rundtur fra Toulouse i Frankrig og ud over Biskayen, hvor flyet malede bogstaverne XLR på himlen.
Derefter fortsatte maskinen hen over Storbritannien, Irland, Skotland, Nordsøen, Norge, Danmark, Tyskland, Tjekkiet, Østrig, Italien for til sidst at lande i Toulouse igen.
Den store forskel til lillebror XL er, at Airbus har anbragt en ekstra tank i skroget bag vingerne. Denne såkaldte Rear Center Tank sikrer, at XCLS kan tage 20 procent mere brændstof ombord.
Dermed øges rækkevidden til 8.700 kilometer, hvilket er meget langt for et fly af denne størrelse. A321 XLR får typisk plads til maksimalt 245 passagerer, hvor de større flytyper ofte har over 300 sæder eller flere.
Airbus regner med, at de første Airbus A321 XLR maskiner kan flyve passagerer verden rundt fra 2024. Indtil videre har Airbus modtaget omkring 450 bestillinger på flytypen….
(Indledningsfoto til artiklen: Stefan Kruijer / Airbus)
Skriv et svar