I de senere dage er det blevet isnende koldt i Danmark. Dele af vores lille land ligger indhyllet i sne, som vi ikke har set noget lignende i mange år.
De fleste steder er der frost døgnet rundt, men selv dét kan ikke afskrække hardcore vinterfans. De kan ikke få det koldt nok, selvom drivis mellem tæerne ikke skal være særligt behageligt at vade rundt i.
Bare for at minde læserne om, at der findes steder i verden, hvor temperaturen kan komme meget længere ned end de minus otte til tolv grader, vi havde i Danmark i nat, viser Trends & Travel en Top-10 over de koldeste steder i verden at rejse til:
- Det øst-antarktiske plateau i Antarktis – minus 94 grader Celsius
- Wostok Station i Antarktis – minus 89,2 grader
- Amundsen-Scott Station på Sydpolen – minus 82,8 grader
- Denali i Alaska – minus 73 grader
- Klinck i Grønland – minus 69,6 grader
- Oymyakon i Sibirien – minus 67,7 grader
- Nordice i Grønland – minus 66,1 grader
- Jakutsk i Sibirien – minus 64,4 grader
- Yukon i Alaska – minus 62,8 grader
- Prospect Creek i Alaska – minus 62,1 grader Celsius
(Indledningsfoto til artiklen: Gerty Images / Unsplash+)
Skriv et svar