Mallorca vil være klima-forbillede

I årtier har Mallorca været danskernes og måske især tyskernes og briternes mest populære ferie-rejsemål i Sydeuropa.

Det har ikke kun givet den største af de baleariske øer masser af turister. 11,8 millioner i 2019, der var det sidste normale år inden pandemien.

Regner man Mallorcas naboer med på De Baleariske Øer – Ibiza, Formentera og Menorca – var det sågar 16,5 millioner besøgende fra udlandet. I år kan besøgstallet let ende med at være endnu højere.

De mange mennesker lægger naturligvis mange penge, men mønten har også en bagside. Mallorca er berygtet som drukkens hoved-ø i Middelhavet. Samtidig belaster turisterne øernes miljø og klima alvorligt.

Under Corona havde Mallorcas politikere og turisme-folk god tid til at tænke sig om. En del af dem besluttede sig til, at nu skulle der for alvor gøres noget ved forureningen.

Desuden skulle øen have et bedre publikum, der ikke kun kom for billig sprut, støjende diskoteker og overfyldte strande.

Mallorca tog flere initiativer for at ændre på situationen. Ingen af dem synes dog at være gennemført effektivt, og mallorcinerne skændes fortsat bravt om, hvad og hvor meget der skal ske.

Det har de god grund til. Ifølge det tysk-sprogede medie på ferie-øen “Mallorca Zeitung” var sommeren 2022 ekstrem varm. Selv i efteråret var 30 grader i skyggen ikke usædvanlig.

Resultatet var vandmangel, for få boliger til øens 912.000 faste indbyggere. Affalds-bjerge, der tårnede sig op uden chance for at blive tømt. Strandkanter fyldt med skrald.

Nu vil Balearerne så igen være den første ferie-region i verden, som har en bæredygtig masse-turisme og et cirkulært fungerende samfund med genbrug, nul forurening og balance i CO2 regnskabet.

Den slags koster mange penge. Især, når man som de spanske øer har set stort på at sikre sig en ordentlig kloakering med renseanlæg, rent vand i hanerne, en effektiv renovation og en byplanlægning, der tog mere hensyn til miljø og klima end ekstra valuta fra turisterne til hoteller, restauranter, barer og souvenir butikker.

Pengene er svære at få fra den spanske central-regering i Madrid. I stedet skal de så trækkes ud af lommerne på turisterne, der vil opleve det som højere priser, skrappere krav til opførsel og formentlig også en højere turist-skat.

Mallorca har for længst taget de første skridt. Statslige afgifter på hver hotel-overnatning, skrappere dress-codes på restauranter og diskoteker, forbud mod salg af alkohol i kiosker og på gaden osv.

I praksis har det kun været små lapperier, der ikke gjorde den store forskel. Det synes de spanske politikere nu også have indset. De vil tage hårdere fat for at ændre på Mallorca. Selv på trods af protester fra hotel-ejere og restauratører, der er bange for at miste indtægter.

Turismen står for 35 procent af De Baleariske Øers brutto-national-produkt. Det gør de udenlandske besøgende uundværlige, og hver selv lille begrænsning vil betyde færre euro i klassen.

Ændringerne vil komme alle til gode. Både øernes natur, de lokale indbyggere, bedre ferieboliger og mere plads til opdage, at Mallorca er meget andet end strande, barer og diskoteker, når øen fremover skal have færre turister og helst besøgende, der er villige til at betale mere for deres ferie.

Mallorca alene har 670.000 hotelsenge. Dette antal skal ifølge regional-regeringens planer skæres gradvist ned.

Samtidig vil man forsøge at fordele turist-strømmen bedre over hele året, så hotellerne ikke kun er propfyldte i sommerens højsæson.

De stigende varme-grader på øerne skal udnyttes til formålet. De skal mindske over-belastningen af øernes infrastruktur i en kort periode og sørge for flere faste arbejdspladser året rundt.

Den spanske stat har også selv taget nogle skridt. Den er f.eks. begyndt at opkøbe gamle og udtjente lavpris-hoteller. De bliver revet ned, grunden renset op og erstattet med enten grønne områder eller moderne, bæredygtige og økonomisk overkommelige boliger til fastboende.

Som situationen er i dag, har de færreste mallorcinere råd til at bo i deres egen hovedstad Palma, fordi alle boliger lejes ud til dyre penge til turister.cererc

Regional-regeringen vil også tvinge hoteller, restauranter, diskoteker og barer til at drive en mindre forurenende og mere klima-venlig forretning.

I første omgang skal ejerne lave årlige rapporter over, hvor meget strøm og vand de forbruger, hvilke typer skrald og hvor meget af det, de producerer – samt lister over, hvor de får deres mad- og drikkevarer fra.

Målet er så, at restauratører og hotel-ejere skal acceptere fem-års-planer, der forpligter dem til at reducere deres vand- og elforbrug, mindske deres forurening og CO2 belastning osv.

I fem-års-planerne skal indgå konkrete forslag til, hvordan miljø-fremmende ideer bliver gennemført i praksis.

Hvis det står til især de socialistiske medlemmer af Mallorcas regional-regering, skal tiltagene mindske størrelsen af øens affalds-bjerge og få restauratørerne til at købe flere lokale madvarer fremfor at importere alle produkterne billigt fra udlandet.

Regeringen vil også gerne indføre grønnere energiformer. I øjeblikket opvarmes langt de fleste boliger, restauranter og hoteller fra oliefyr.

Problemet ser dog ud til at være, at politikerne bider sig selv i halen, skriver ”Mallorca Zeitung”:

De vil gerne begrænse det forurenende olieforbrug, men de vil ikke tillade solpaneler på tagene af Mallorcas mange fincaer. Vindmøller bryder de sig heller ikke om. Begge grønne energi-former er grimme at se på.

Endeligt er der selvfølgelig også den måde, som turister kommer til og fra Mallorca og nabo-øerne på. Den har spanierne ikke selv den store indflydelse på.

I 2019 – det sidste normale år før Corona – havde Mallorcas internationale lufthavn over 217.000 starter og landinger. Ombord på flyene var 29,7 passagerer. I år ventes tallet at blive nogenlunde det samme….

(Indledningsfoto til artiklen: Meg Jenson / Unsplash)